Neden under

Læseprøve
Lytteprøve

”Neden under” er en roman om en gruppe mennesker, der på hver sin måde lever et udsat liv.

Romanen foregår i Svendborg blandt misbrugere og pushere, drømmere, kynikere og fortabte sjæle, som alle sammen forsøger at holde sammen på stumperne af et liv og kun lige akkurat lykkes med det, hvis de lader fortid være fortid og bevæger sig mod nye drømme – og luftkasteller.

De henslæber deres almindelige og – for nogens vedkommende – bizarre tilværelse i en etageejendom i Svendborg. Vi møder narkomanparret Kim og Heidi og deres hund Leif (som i virkeligheden er en tæve), ligesom vi kigger indenfor hos Inga og hendes håndværkermand Bent, hun overvægtig, han lystfisker og piberyger, som konfronteres med psykologen Simon og køber et pilråddent sommerhus af ham.   Hertil kommer Jens, kaldet Rødspætten, en alkoholiker, der efterhånden reformeres plus Helle, gadeluder ligesom Heidi og afløser for hende i forholdet til Kim, da sidstnævnte kvinde går til himmels efter en overdosis. Om dem færdes et broget galleri af bipersoner.   Selvom det meste stort set er ad helvede til, formår Mikaels Josephsen at beskrive helvedes forgård med humor og nænsomhed, og han giver med sin roman et meget troværdigt billede af, hvorfor vi og vores landsmænd indimellem har det så dårligt.    
  • Antal sider304
  • ISBN9788702098037
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato18.10.2010

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Mikael Josephsen

Mikael Josephsen, født 1961, debuterede som forfatter i 1998 med digtsamlingen Havet under huden.

Han har udgivet både prosa og lyrik, blandt andet den anmelderroste digtsamling KNÆK (Gyldendal, 2016).

Mikael Josephsen har modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat og Danske Skønlitterære Forfatteres hæderspris.

I april 2021 er Mikael Josephsen klar med kollektivromanen de andre.

Se mere på www.mikaeljosephsen.dk

Bøger i samme genre