At gå gennem mure

  • Marina Abramovic
Læseprøve
Lytteprøve

I 2010 stod mere end 750.000 i kø på kunstmuseet MoMA i New York for at komme til at sidde over for performancekunstneren Marina Abramović, uden at tale sammen, men for at se hinanden i øjnene, til den hidtil usete performance kaldet ”The Artist Is Present”, der varede mere end 700 timer. Denne performance var en markering af Abramovićs knap 50 år som banebrydende kunstner, og den blev en demonstration af hendes enorme fysiske og mentale styrke.

Marina Abramović blev født i efterkrigstidens kommunistiske Jugoslavien af forældre, der tilhørte landets magtelite. Hendes barndom var barsk og kærlighedsløs, men hun formåede at hellige sig kunsten, forlod Jugoslavien og mødte, arbejdede og levede sammen med den tyske performancekunstner Ulay, med hvem hun rejste verden rundt i 12 år.

Deres kærlighedshistorie får en afgørende betydning for både deres liv og kunstneriske karriere, hvor de sammen i skelsættende kunstneriske projekter udfordrer deres angst, smertepunkter og fysiske og psykiske formåen i en søgen efter åndelig og mental udvikling. Forholdet sluttede på Den Kinesiske Mur, hvor de efter at have gået i månedsvis fra hver sin ende, mødtes på midten og tog afsked med hinanden.

Marina Abramovićs selvbiografi, ”At gå gennem mure”, er en stærk og fascinerede fortælling – fortalt ikke uden tør humor – af en kunstner, der gennem hele sit liv frygtløst har udforsket og skubbet kroppens og sindets grænser.

 

  • Antal sider400
  • ISBN9788702249910
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato23.06.2017
  • OversætterStig W. Jørgensen

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme genre