Thomasevangeliet er et af de apokryfe eller hemmelige evangelier, der ikke kom med i Det Ny Testamente. Det foreligger her i en nyoversat, kommenteret oversættelse.
Thomasevangeliet adskiller sig fra evangelierne i Det Ny Testamente. Hvor de fremstår som egentlige fortællinger om Jesus fra Nazareth, om hans liv, gerning, død og opstandelse, udgør Thomasevangeliet med sine 114 visdomsord snarere en slags Jesusantologi. Og som “ordsprogsevangelium” er det enestående for sin genre.
Det var i Egypten i 1945, at Thomasevangeliet blev fundet som en del af et større håndskriftsfund. Fundet har siden rejst en række spørgsmål af væsentlig betydning for vores forståelse af den ældste kristendom, spørgsmål som til stadighed er til debat.
Thomasevangeliet og beslægtede apokryfe skrifter står ikke nødvendigvis i modstrid med det, der blev til de bibelske skrifter, men skal snarere ses som en reaktion på og en udlægning af den bibelske tradition. Skriftets betydning er uomtvistelig, for i det videreføres motiver og tankeforestillinger fra den ældste kristendom, som uden vores kendskab til denne tradition, ville være gået tabt.
