Stærk ryg på 10 minutter

Læseprøve

Du vil gerne dyrke sport uden smerter, sove godt, uden at lænden gør ondt, sidde på kontoret uden at falde sammen. Du vil gerne være stærk, have en sund udstråling og føle overskud i hverdagen.

10 minutter. Det er alt, hvad der skal til. Med 10 minutters daglig træning kan du opbygge en stærk ryg. Malou Deichmann gennemgår her en række enkle og effektive øvelser, der styrker musklerne i ryggen, i maven og i bækkenet.

Med en stærk ryg bliver du bedre til at løbe, cykle, ligge, gå og sidde. En stærk ryg giver dig en bedre personlig fremtræden og styrker din holdning og den måde, du bevæger dig på.

Bogens øvelser er illustrerede og nemme at udføre. Du skal bare forære din ryg 10 minutters daglig opmærksomhed, som let kan indarbejdes i din morgenrutine.

  • Antal sider184
  • ISBN9788702136395
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato01.06.2017

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Malou Deichmann

Malou Deichmann er pilatesinstruktør, personlig træner og coach. Hun er fast skribent for Politiken om balance, træning og et godt liv både på arbejde og hjemme.

Hendes første pilatestime hos Jessie Lee i Copenhagen Pilates Studie var et vendepunkt, for da besluttede Malou Deichmann, at det var dét, hun ville beskæftige sig med. Den gang var hun ved at afslutte en uddannelse i ernæring og sundhed, så pilates blev en slags overbygning. I 2017 debuterede Malou Deichmann med bogen STÆRK RYG PÅ 10 MINUTTER.

Bøger i samme genre