Størst af alt

Læseprøve
Lytteprøve

Et skoleskyderi har fundet sted på et gymnasium i en af Stockholms mest velhavende forstæder. Maja Norberg er 18 år gammel og står tiltalt for at være indblandet i massakren, hvor både hendes kæreste og hendes bedste veninde blev dræbt. Ved romanens start har Maja tilbragt 9 lange måneder i varetægts-fængsel. Nu træder hun ind i retssalen. Men hvordan kunne Maja, den dygtige og populære pige, blive landets mest forhadte teenager? Er Maja en iskold morder? Mens retssagen forløber, ser vi tilbage på månederne der ledte op til skoleskyderiet.

Størst af alt er den svenske forfatter Malin Persson Giolitos store gennembrud og er en spændingsroman om forældre og børn, svigt, skyld og kærlighed. Den blev kåret til at være ’Bedste svenske kriminalroman 2016’.

  • Antal sider416
  • ISBN9788702215717
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato24.03.2017
  • OversætterJesper Klint Kistorp

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Malin Persson Giolito

Malin Persson Giolito er en svensk advokat og forfatter, der bor i Bruxelles. Hendes seneste roman, Størst af alt, er hendes debut på dansk og hendes store gennembrud, både i Sverige og internationalt. Størst af alt vandt ikke bare prisen for Årets bedste krimi i Sverige, men også den fineste nordiske spændingspris som Glasnøglen i 2017. Bogen har solgt mere end 500.000 eksemplarer i Sverige alene, hvor den også er blevet rost til skyerne af de svenske kritikere. Og så er romanen solgt til udgivelse i 30 lande og kan ses i en tv-version på Netflix. I 2023 udkom I dine hænder herhjemme, og den forventes ligeledes at komme som tv-serie på Netflix.

Malin Persson Giolito blev født i Stockholm i 1969, og hun voksede op i Djursholm. Hun er uddannet jurist fra Uppsala Universitet og har arbejdet som advokat for nogle af Nordens største advokatfirmaer. Hun har endvidere arbejdet for Europa-Kommissionen i Bruxelles.

Fotograf: Anna-Lena Ahlström, 2021

Bøger i samme genre