At skrive på hjertets sider

Læseprøve

”Jeg havde ikke forestillet mig, at hun en aften efter koncerten var delvis forsvundet. Sådan så det ud, da jeg efter et kort ærinde igen trådte ind i solistværelset. Tilbage var hovedet på sin hals og de to skuldre, og en arm, den venstre. Den lå for sig selv. Mærkeligt nok så hun ikke ud til at være bange eller bekymret.”

 

Sådan finder den unge assistent med de korte bukser og den frejdige pandelok violinvirtuosen Irma Agde. Han er betaget af hende og beslutter, at han vil genskabe hende. Det bliver begyndelsen på en rejse, der fører ham vidt omkring i både sindets og verdens krinkelkroge: fra Polen til dødsriget, fra Auschwitz til skibbrud i Østersøen og en blomsterbutik i København.

 

At skrive på hjertets sider

er en fabulerende roman om genfundne elskede og talende øjne.

 

  • Antal sider232
  • ISBN9788702102208
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato27.08.2010

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Louis Jensen

Louis Jensen (1943-2021) var uddannet arkitekt med speciale i byplanlægning, men beskæftigede sig i de fleste år med at skrive og holde foredrag.

Louis Jensens forfatterskab er stort, og han skrev både for voksne og børn inden for alle genrer. Han indledte sin forfatterkarriere med en lang række digte i forskellige tidsskrifter og debuterede i bogform i 1972 med digtsamlingen BREMSEN I BUND. Louis Jensen fik sit store folkelige gennembrud med børnebogen KRYSTALMANDEN i 1987.

Gennem årene modtog Louis Jensen en lang række af priser og hædersbevisninger bl.a. Kulturministeriets Børnebogspris, Nordisk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris og Gyldendals Store Børnebogspris. Siden 2002 var Louis Jensen modtaget af Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Louis Jensen døde 4. marts 2021 i en alder af 77 år.

Foto: Thomas Knoop, 2019

Bøger i samme genre