Læseprøve
Lytteprøve

En tidlig mandag morgen gør to børn et grusomt fund: I gymnastiksalen på deres skole i Bagsværd finder de ligene af fem nøgne og stærkt maltrakterede mænd, som med matematisk præcision hænger ned fra salens loft. Det ligner mest af alt en offentlig henrettelse.

Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen ankommer fra København. Og afhøringer blandt skolens personale kaster hurtigt mistanken på skolens pedel: Den lettere alkoholiserede, men begavede Per Clausen. Tilsyneladende kender han mere til de bestialske drab, end han vil ud med. Men hvad er motivet, og hvorfor dette spektakulære sceneri? Og kan Per Clausen have handlet helt på egen hånd?

 

Hurtigt bliver det klart for Konrad Simonsen, at der må lægges låg på sagen for at hindre en blodtørstig dagspresse og menneskehob i at spolere efterforskningen. Men andre – stærkere - kræfter synes at have anden dagsorden …

 

SVINEHUNDE er første bind i krimiserien med chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans efterforskningsteam.

  • Antal sider400
  • ISBN9788702097993
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato04.06.2010

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lotte og Søren Hammer

Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) er søskende. Lotte Hammer er uddannet sygeplejerske, og Søren Hammer skolelærer. De debuterede som forfattere i 2010 med krimien Svinehunde, der blev en gigantisk succes med flere end 100.000 solgte eksemplarer herhjemme. Derudover fik udlandet i den grad øje på forfatterparret. Allerede inden udgivelse af Svinehunde i Danmark var krimien købt af forlag i 16 lande – herunder Spanien, Japan, USA, England og Rusland.

På nuværende tidspunkt er bøgerne i serien solgt til udgivelse i 22 lande, for Lotte og Søren Hammers debutudgivelse blev på ingen måde en enlig svale – eller måske snarere ingen enlig, ildevarslende ravn, nu hvor vi befinder os i den dunkle krimiverden. Tværtimod har de to forfattere været og stadig er myreflittige og hittepåsomme. Svinehunde udkom i marts 2010, og allerede i oktober samme år fulgte Alting har sin pris, bind to om chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen i København. Siden er fulgt yderligere seks Konrad-krimier. Den niende, Mirakelbarnet, er klar 26. oktober 2018. Forfatterparret regner med at afslutte serien ved det 10. bind.

Serien pr. oktober 2018:

Svinehunde (2010)

Alting har sin pris (2010)

Ensomme hjerters klub (2011)

Pigen i Satans Mose (2012)

Den sindssyge polak (2014)

Elskede Heidi (2015)

Mørkemanden (2016)

To små piger (2017)

Mirakelbarnet (okt. 2018)

Lotte og Søren Hammers forfattermæssige bedrift stopper ikke der. I 2016 var de aktuelle med romanen Rosa, en tragisk kærlighedshistorie, der foregår under de sidste besættelsesår. Rosa var deres første roman uden for krimiserien. Derudover har de også bidraget med historier til en række novellesamlinger.

Siden 2010 har de da også begge været fuldtidsforfattere.

Læs mere på hammerhammer.com

Foto: Robin Skjoldborg, 2016

Bøger i samme genre