I medgang og medgang

Læseprøve
Lytteprøve

 

Lone Kühlmann er ud af en slægt af snarrådige mænd og især kvinder. I denne erindringsbog om sine barne- og ungdomsår fortæller hun med sit velkendte vid om de generationer, der kom før hende, og om at vokse op i en kærlig, københavnsk familie med en mor, der var telefonistinde ved KTAS, og en far, der var smed ved Sporvejene. Det er også historien om en tid med stor social mobilitet og om driftige, hårdtarbejdende mennesker, som greb tidens sociale, økonomiske og kulturelle muligheder for at sikre sig selv og deres børn en bedre tilværelse.   Så snart hun kunne rejste Lone Kühlmann ud i verden, fra internationale ungdomsmøder over husholdningen på et dansk slot med kongelige forbindelser til 1960’ernes Mad Men-USA, som var fuld af overraskelser for en ung dansk au pair-pige. Hjemme igen besluttede hun sig for at blive journalist efter en lærerig tid i DR’s tekniske afdeling omkring starten af TV-Avisen.   I medgang og medgang er en underholdende og livsbekræftende fortælling om en fascinerende tid, en farverig familie og en ung pige, der vil erobre verden.
  • Antal sider272
  • Højde238 mm
  • Bredde165 mm
  • Dybde24 mm
  • Vægt646 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702153484
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato05.11.2013

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lone Kühlmann

Lone Kühlmann

Lone Kühlmann, født 1945, er uddannet på Journalisthøjskolen og Columbia School of Journalism i New York.

I 18 år var Lone Kühlmann ansat i DR. Mange husker stadig Lone Kühlmann som bl.a. udenrigsmedarbejder på TV-Avisen.1988-90 var Lone Kühlmann chefredaktør for Alt for damerne. 1994-99 var Lone Kühlmann formand for TV2-Danmarks bestyrelse.

I dag arbejder Lone Kühlmann som forfatter, foredragsholder og ordstyrer. Løbende skriver Lone Kühlmann desuden kommentarer i Politiken, Information og Femina. Slagfærdigheden og de præcise betragtninger har gjort Lone Kühlmann til en af Danmarks mest populære foredragsholdere.

Lone Kühlmanns form er uimponeret og direkte. De store bestsellere ”Lev selv” fra 1994 og ”Vi bliver ikke yngre – fat det” 2008 har skaffet Lone Kühlmann et stort og begejstret publikum.

I 2005 udgav Lone Kühlmann ”Med slør – og uden. Kvinder i Syrien” med fotos af Tine Harden. Bogen er et eksempel på, at Lone Kühlmanns kritiske analytiske blik på kvindeliv og samfundsforhold ikke begrænser sig til Danmark.

Lone Kühlmann har desuden skrevet en række biografier: ”Nålen i armen – slægten og brødrene Price” (2007), ”Dansen var det hele værd” (2006) om Nini Theilade, ”Jeg vil og jeg kan. Bodil Müller – portræt af en pioner” (1999) og (Mod og vilje – portræt af Edith Rode” (1991).

Senest har Lone Kühlmann udgivet ”Det skal se nemt ud” (2015). I denne bog fortæller Lone Kühlmann med humor og stort overskud om sit liv som kvindelig journalist i en mandsdomineret verden.

Bøger i samme genre