Din selvhelbredende kraft

Læseprøve
Lytteprøve

Da lægen og forfatteren Lissa Rankin selv blev syg, og behandlingen, hun fik, ikke alene var virkningsløs, men gjorde det hele meget værre, gik det op for hende, at den lægevidenskab, hun havde lært og praktiserede, manglede noget helt essentielt. Nemlig en anerkendelse af, at kroppen er i stand til at helbrede sig selv, og at det er muligt at aktivere denne selvhelbredende kraft.

Hun begyndte at undersøge fænomenet nærmere og fandt, at lægevidenskaben de sidste 50 år faktisk har dokumenteret denne evne grundigt – den er bare blevet kaldt placeboeffekt!

I Din selvhelbredende kraft præsenterer Rankin en række ekstraordinære tilfælde af spontan helbredelse og går i dybden med, hvordan tanker, følelser og overbevisninger kan ændre kroppens fysiologi.  Hun fremlægger de videnskabelige data, der beviser, hvordan fx ensomhed, pessimisme, depression, angst og frygt ødelægger kroppen, mens tætte relationer, taknemmelighed, meditation etc. tænder for kroppens selvhelbredende kraft.

Rankin instruerer læseren i at lytte til kroppens stille beskeder, inden de bliver til livstruende råb. Og er man allerede blevet syg, er der hjælp at hente i en handlingsplan, der gør kroppen klar til mirakler. Bogen er yderst inspirerende - videnskabeligt funderet, men let læst og fyldt med praktiske råd.

  • Antal sider288
  • ISBN9788702228502
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato17.04.2017
  • OversætterFrank Robert Pedersen

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lissa Rankin

Lissa Rankin er amerikaner, uddannet speciallæge i gynækologi, forfatter, coach, foredragsholder og blogger.

Hun er en holistisk indstillet læge, der er dybt interesseret i, hvad der gør mennesker henholdsvis sunde eller syge.

I de senere år er hun stoppet som praktiserende læge for fuldt ud at hellige sig arbejdet med sundhed i en større sammenhæng.

I 2013 har hun således startet Whole Health Medicine Institute, hvor hun arbejder sammen med en række prominente holistiske læger og videnskabsmænd såsom Bruce Lipton, Bernie Siegel og Christiane Northrup om at undervise læger, sygeplejesker og alternative behandlere i krop-sind medicin. Hun holder desuden oplæg på lægekonferencer og hospitaler, og når hun ikke arbejder, dyrker hun yoga, maler, danser og tager på vandreture.

Læs mere på www.lissarankin.com

Bøger i samme genre