Døden kører Audi

Læseprøve
Lytteprøve

„Waldemar fortalte om sine sygdomme og syndromer. Han var en omvandrende lærebog i sjældne og uhyggelige lidelser, fejlede et utal af ting, som jeg hver især ville have slået ihjel for at undgå at blive ramt af. Jeg kom til at tænke på en dokumentarudsendelse, jeg havde set under en af mine natfjernsynsseancer. Den handlede om en kvinde, der var blevet ramt seks gange af lynet. Det var samme urimelighed, der gjorde sig gældende her.“

Asger dummer sig og mister alt og må tage et job som handicaphjælper for Waldemar, verdens sygeste menneske. Deres hverdag sammen i betonghettoen Stentofte på Vestegnen er et studie i håbløshed. Indtil de kører sydpå for at opsøge Torbi el Mekki, en healer i Marokko, Waldemars sidste håb.

 

 

 

 

 

 

 

  • Antal sider230
  • ISBN9788702130751
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato22.10.2012

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Kristian Bang Foss

Kristian Bang Foss, f. 1977, debuterede i 2004 med romanen Fiskens vindue. I 2008 fulgte romanen Stormen i 99 og i 2012 Døden kører Audi, der blev hans internationale gennembrud. Romanen er solgt til udgivelse i pt 17 lande.

I september 2019 var Kristian Bang Foss aktuel med romanen Frank vender hjem – en sjov og kulsort fortælling om at føle sig uden for i det gode selskab. For Frank vender hjem var Kristian Bang Foss nomineret til Politikens Litteraturpris, Montanas Litteraturpris, DR Romanprisen, Læsernes Bogpris og Bog & idés Martha-pris.

I oktober 2023 udkom bronzealderromanen Manden der bar solen, der er nomineret til Kritikerprisen 2023, ligesom den har været nomineret til Weekendavisens Litteraturpris 2023 og til Politikens Litteraturpris 2023.

Kristian Bang Foss har modtaget flere priser - bl.a. EU's litteraturpris og Det danske Akademis Beatrice-pris.

Foto: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2023

Bøger i samme genre