Jonna er 54

Læseprøve
Lytteprøve

Flyttemanden hæver blikket og ser hen over hende og Jonna tænker vorherrebevares. - Jeg ser uro, siger han til sidst. - Jeg ser uro, der kommer en uro ind i dit liv, men uro er ikke altid noget dårligt, uro kan også være starten på noget nyt.
Jonna tænker vorherrebevares igen. - Død, siger han så. - Hvad? Jonna læner sig frem mod det brede ansigt. - Jeg ser død.
Jonnas læber bevæger sig, hun kan næsten se ordet for sig, stave det. Jonna er 54 og arbejder som foged uden de store skrupler, man skal betale sine regninger, sådan tænker hun om det. Hun har ikke den store omgangskreds, ser faktisk ikke mange andre end sin gamle mor, og har vel nærmest kun hån til overs for den mandlige kollega der prøver at komme tættere på hende. Men da en synsk flyttemand ser død i hendes liv slår det lige ned i det hun frygter allermest. Hendes voksne søn Peter har nemlig et skrøbeligt sind og hans kæreste Nina er ved at køre sur i det. Da han forsøger at tage sit liv nok engang, får Nina nok og gør det forbi, Jonna må træde til, flytter Peter hjem og installerer ham i sit rækkehus. Her gør hun hvad hun kan for at få ham på ret køl igen, skærme ham mod mere ulykke og skuffelse. Så da han indleder et forhold til hendes rengøringshjælp, Katrine, begynder Jonna at blande sig og ryger ud på et skråplan der nok skal ende med at give hende al den uro flyttemanden så som det første. Om døden så er egentlig død eller en metafor, det skal vise sig.

  • Antal sider250
  • ISBN9788702096699
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato09.04.2010

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Kim Fupz Aakeson

Kim Fupz Aakeson, født 1958 i København, er forfatter og uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole.

Siden Kim Fupz Aakeson debuterede som børnebogsforfatter i 1984 med HVEM VOVER AT VÆKKE GUDERNE?, har han udgivet over 100 bøger til børn og voksne - herunder VITELLO-serien, PRAGTFULDT, PRAGTFULDT og BERØRTE KATRINE. I 2018 udkom også voksenromanen BÅDENS NAVN, der var indstillet til DR Romanprisen 2019. I 2022 skrev Kim Fupz Aakeson og Sanne Munk Jensen sammen ungdomsromanen AU PAIR, og i 2023 stod Kim Fupz Aakeson bag ungdomsromanen MAC, som er en del af serien Shakespeare genfortalt.

Kim Fupz Aakeson har gennem årene modtaget flere priser - bl.a. Kulturministeriets Børnebogspris, Børnebibliotekarernes Kulturpris, Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, Allen-prisen og Gyldendals Børnebogspris.

Fotograf: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2022

Bøger i samme genre