Røverne i Skuleskoven

Læseprøve
Lytteprøve

Han hedder Skord og han kommer fra skoven. Er han et menneske? Næppe. Nogle bruger et andet ord, et ord han ikke kan lide.
Han vandrer langt i løbet af sit liv, ser andre lande og folk. Men han vender altid tilbage til skoven under Skulebjerget. I lange tider hører han til røverbanden. Han lever hurtigt og somme tider ondt, og han kommer meget galt af sted. Stiger braser sammen, lynet slår ned, huse brænder. Skord bliver hængt op i den ene fod med hovedet nedad.
Der eksisterer to slags eventyr, siger han selv. Han påstår at han bedst kan lide den anden og mere tankevækkende slags, den der foregår i åndens og tankens verden.
Han påstår også at han har lavet guld. Og til Xenia, den bortførte og bittert fremmede, siger han: - Jeg vil hellere dø end skilles fra dig. Da har han fået en sjæl.
Findes der sjæle?
Ja. Sjæle er som møl i kæret i sommernatten. Finder de en krop at bo i, så lyser de den op indefra som pråsen i en hornlygte.
Til sidst finder Skords sjæl ham. Da har han levet i fem hundrede år - blandt mennesker.

  • Antal sider502
  • ISBN9788702257298
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato08.06.2018
  • OversætterAnne Marie Bjerg

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Kerstin Ekman

Kerstin Ekman (f. 1933) er svensk forfatter. Hun har en magister-grad i litteraturhistorie, nordisk og tysk og debuterede i 1959 som forfatter af kriminalromaner, men forlod genren omkring 1970 til fordel for den historiske, realistiske og samfundskritiske roman. Efterhånden udbyggedes forfatterskabet med religiøse, mytologiske, psykologiske, filosofiske og naturvidenskabelige dimensioner.

Et højdepunkt nåede Ekman 1993 med romanen Händelser vid vatten (da. Hændelser ved vand, 1994), som året efter indbragte hende Nordisk Råds Litteraturpris; her genoptog forfatteren krimigenren, der danner afsæt for en nutidig, realistisk og stærkt samfundskritisk skildring af en meget lille by i en afsides egn af Jämtland. Romanens natur- og samfundsunivers er gennemvævet med mytologiske vækstlag. Psykologisk er den båret af forståelse for og indføling i almindelige menneskers liv i den kulturelle udørk; samtidig er den et krast opgør med moderfølelsen.

I 1978 blev Kerstin Ekman som den tredje kvinde valgt ind i Svenska Akademien — forgængerne var Selma Lagerlöf og Elin Wägner; og i 1989 trak hun sig sammen med to andre ud i protest mod, at Akademiet ikke ville agere mere aktivt for ytringsfriheden og mod den dødsdom, det iranske præstestyre havde udstedt mod den indisk-engelske forfatter Salman Rushdie.

Ekman har modtaget adskillige litterære priser og udmærkelser og blev i 1998 udnævnt til æresdoktor ved Umeå Universitet.

Foto: Pieter ten Hoopen, 2010

Bøger i samme genre