Læseprøve
Lytteprøve

Hvor kommer drømmen om den eneste ene fra, og hvordan har den forandret sig med tiden? Og hvordan har drømmen det i dag, side om side med eksistentiel ensomhed og høje skilsmisserater?

Det er de spørgsmål, Katrine Frøkjær Baunvig, ph.d., fjerdegenerationsfraskilt og selverklæret håbefuld romantiker sætter sig for at finde svar på i denne bog. Fra begyndelsen af vores tidsregning og frem til nu sporer hun drømmen om den store kærlighed i dens mange forskellige udtryk. Gennem sin egen familiehistorie, religion, litteratur, film, reklamer og genstande finder hun tegn på menneskets evige ønske om at føle noget stærkt. Og på håbet om at finde en højere mening med livet, som nogle gange – men ikke altid – kan fremkaldes i samværet med ét bestemt andet menneske.

Bogen er en kærlighedserklæring til håbet, til romantiske følelser, til fællesskabet og til drømmen om at være noget for nogen.

  • Antal sider216
  • ISBN9788702250480
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato22.05.2018

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Katrine Frøkjær Baunvig

Katrine Frøkjær Baunvig (f. 1983) er lektor, ph.d. ved Religionsstudier og Datakuben under Institut for Historie på Syddansk Universitet.

Hun er ekspert i Grundtvig, forfatter til Tænkepausen om Romantik (2014) og leger med computere i sine artikler om religiøsitet i 1800-tallet.

Hun er mor til tre, katteejer, fjerdegenerationsfraskilt og kæreste med sin eneste ene, som er højere og mørkere, end hun turde drømme om.

Foto: Poul Ib Henriksen, 2018

Bøger i samme genre