Pjotr Tjajkovskij (1840-1893) var ikke blot en af alle tiders største russiske komponister; han var også blandt de betydeligste skabende kunstnere, der voksede ud af det 19. århundredes Rusland. Tjaikovskij har komponeret flere af de mest elskede værker i den klassiske musiks historie, klaverkoncerten i b-mol, operaen Eugen Onegin (Jevgenij Onjegin) og balletter som Svanesøen og Nøddeknækkeren, og hans sidste tre symfonier er gengangere i repertoiret hos alverdens orkestre. Men Pjotr Tjajkovskijs rang blandt de største var længe omdiskuteret; af mange blev han set som en forpint, depressiv melankoliker, der let forfaldt til sentimentalitet, sødladne banaliteter eller tungsindigt sortsyn.
Her giver Karl Aage Rasmussen, komponist og forfatter, et nyt syn på mange af de myter, der gennem tiden er blevet overleveret om denne store russiske komponist. Karl Aage Rasmussen viser os en helt anden Tjajkovskij, en varmhjertet, hjælpsom, selvironisk mand, som tæmmede sine indre dæmoner og kom overens med psykisk skrøbelighed og med en følelse af anderledeshed.
