I "Helt ude i hampen" beskriver Karina Pedersen beboerne i en dansk provinsghetto, der alle har det til fælles, at de iflg. forfatteren skal bruge en erfaren slægtsforsker for, at finde frem til et familiemedlem der har haft et almindeligt lønarbejde. Vi møder Birthe der tilkæmper sig en førtidspension samtidig med, at hun dukker op i swingerklubs jacuzzi i en reportage fra en formiddagsavis. Ægteparret der altid promenerer smilende - hånd i hånd - dagen efter hustruvold. Mens den prostituerede Lone der bor ovenpå, er den eneste der udviser lidt medmenneskelighed, i en underklasse hvor det er tilfældets muzak der bærer livsfilosofien:
"Nej, nej, min mor går skam til banko med den ”fede og ulækre” kæreste, for underklassen er som bekendt helt vild med aktiviteter, hvor tilfældigheder afgør, om man vinder eller taber. I bankohallen – som i livet, hvis man spørger dem – kan man heller ikke gøre for, hvis ens nummer ikke bliver råbt op, og man behøver derfor ikke at føle sig som en taber, hvis man må gå derfra uden gevinst:-)"
