Et ansigt og en brækket arm

Læseprøve
Lytteprøve
De skulle igang med høsten her i den sidste uge af sommerferien. Nis ville vise dem, at han sagtens kunne være med. I den her høst ville han virkelig tage sin tørn, virkelig få dem alle sammen til at kigge. Deres nye traktor, den stod dernede og skinnede i solen. Den skulle nu hjælpe dem med høsten, men den skulle ikke mindst hjælpe ham. Det var Nis også ret hurtig blevet klar over. Traktoren kunne hjælpe ham frem. Den kunne gøre ham større. Større end nogen af de andre åbenbart troede at han var.
  • ISBN9788702229554
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato19.05.2017
  • OmslagsgrafikerBirde Poulsen

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jens Smærup Sørensen

Jens Smærup Sørensen er født 1946 i Staun ved Nibe og er uddannet cand.phil. i dansk ved Aarhus Universitet. Han debuterede som forfatter i 1971 med digtsamlingen Udvikling i fremtiden.

Siden er fulgt adskillige romaner, noveller, børnebøger, radiospil, skuespil og essays. Særligt bemærket blev romanen Mærkedage (2007). For den modtog Jens Smærup Sørensen tre af Danmarks største litteraturpriser: De Gyldne Laurbær, Weekendavisen Litteraturpris og DR Romanprisen.

I 2010 fulgte romanen Phase, i 2012 romanen Hjertet slår og slår, Feriebørn i 2015 og i 2016 novellesamlingen Hendes nye dag. I september 2018 var Jens Smærup Sørensen aktuel med fortællingen Jens.

Ud over priserne til Mærkedage er Jens Smærup Sørensen igennem årene blevet tildelt en lang andre række priser - herunder Otto Gelsted Prisen (1972), Kritikerprisen (1989), Det Danske Akademis Store Pris (1990), Otto Benzons forfatterlegat (1993), Knud Sønderby Prisen (2003), Albert Dams Mindelegat (2004) og Blicher Prisen (2007).

I 1991 blev Jens Smærup Sørensen tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Jens Smærup Sørensen har derudover siddet i Statens Kunstfonds litterære tremands-udvalg, han har været husdramatiker ved Aarhus Teater og er medlem af Det Danske Akademi.

Fotograf: Morten Juhl, 2012

Bøger i samme genre