Genudgivelse i maxipaperback

En aften i april bliver den 32-årige Lucca Montale efter en bilulykke bragt ind på hospitalet i en provinsby syd for København. Hun er hårdt kvæstet efter at være stødt frontalt sammen med en lastbil. Ved indlæggelsen konstaterer man, at Luccas øjne er så ødelagte, at hun har mistet synet. Lægen Robert har ansvaret for Luccas behandling. Robert og Lucca fortæller hinanden deres historier, og langsomt opstår en ny følles historie, der giver plads til det håb, de begge har mistet.

  • Antal sider405
  • Højde222 mm
  • Bredde154 mm
  • Dybde28 mm
  • Vægt568 g
  • FormatPaperback
  • ISBN9788702184181
  • Udgave3
  • Udgivelsesdato16.12.2015

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jens Christian Grøndahl

Jens Christian Grøndahl er ophavsmand til et stort internationalt og prisbelønnet forfatterskab, der er lige så udbredt i Frankrig, Holland og Belgien som i Danmark.

Jens Christian Grøndahl skabte sig med romaner som Tavshed i oktober fra 1996 og Lucca fra 1998 et stort publikum. I dag tæller hans forfatterskab mere end 30 bøger, herunder romaner, essays, børnebøger, skuespil og en selvbiografi.

Jens Christian Grøndahl fremhæves ofte for sin evne til at fremstille eksistentielle konflikter og psykologiske relationer. I udlandet er han blevet sammenlignet med bl.a. Anton Tjekhov og Albert Camus. Jens Christian Grøndahls hovedtema er ensomhedens grundvilkår, der undersøges gennem kærligheden mellem mennesker med fokus på deres livshistorie og valg. Jens Christian Grøndahls romaner udkommer i over 35 lande og optræder jævnligt på toneangivende kritiker- og bestsellerlister verden over.

Desuden har han bl.a. modtaget Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Lucca. Og dertil blev han den første modtager af Danske Banks Litteraturpris for Et andet lys fra 2002. Jens Christian Grøndahl er endvidere blevet tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse samt den franske orden Chevalier dans l'ordre des Arts et des Lettres som en hædersbevisning for sit bidrag til skønlitteraturen i Frankrig.

I 2015 udkom Vejen til Bethlehem. Her genfortæller Jens Christian Grøndahl den kendte bibelfortælling om Josef og Marias færd til Bethlehem – men set fra Josefs perspektiv. Fra 2015 til 2018 har Jens Christian Grøndahl i bogform udgivet tre essays, der alle handler om Europa og europæernes identitet, tilsammen kaldet Europa-trilogien: Hjemme i Europa (2015), Europas ambassade (2016) og Europa er ikke et sted (2018). I 2020 udkom romanen Dage som græs, og i september 2022 udkom Fra i nat sover jeg på taget.

Fotograf: Lærke Posselt 2018

Bøger i samme genre