Ægteparret David og Emma er i slutningen af fyrrerne. David er advokat, og han mødte, da han var ganske ung, sin kommende hustru, den engelske kunststuderende Emma, under et studieophold i London. Hun flyttede med ham til Danmark og har undervejs i livet skruet ned for sine egne karrieredrømme. Da deres datter Zoë, der går på kunstakademiet, skal have sin første separatudstilling, bringer det fortrængte og forliste drømme op til overfladen. Og da Zoë samtidig har fået en ny, pakistansk og muslimsk kæreste, bliver David tvunget til at forholde sig til sin jødiske baggrund, som han har gjort alt for at lægge afstand til. Pludselig opstår der sprækker i ægteskabet, som viser sig svære at lukke igen.
Bogen er indlæst af forfatteren.
Berlingske Tidende giver i sin anmeldelse bogen fem stjerner ud af seks under overskriften ”Overbevisende Grøndahl”, og anmelderen fortsætter: ”For pokker, hvor kan han skrive lysende træfsikre billeder på tøvende sindsstemninger og krusende følelsesskift frem med en forståelse for, hvad det vil sige at være menneske, for psykologiens kompleksitet. Og med elegante formuleringer, der forplanter den gennemtærende tjekhovske melankoli til læseren - med hele den bagage af intime usikkerheder og vakkelvorne selvbilleder, et midaldrende menneske bærer rundt på. Jo, vi er ensomme - men med samhørigheden med andre som eneste lindring."
Ekstra Bladet giver fire stjerner ud af seks med vurderingen: "Virtuost velskrivende".
Nordjyske skriver: ”En meget smuk bog om to mennesker, der atter finder sammen uden de store ord og mange falbelader – næsten Herman Bangsk stilfærdigt.”
