Portræt af kunstneren som ung mand

Læseprøve

James Joyces roman Portræt af kunstneren som ung mand (1916) udkom første gang på dansk i 1941. Denne udgave er en oversættelse fra 2009 ved en af landets dygtigste oversættere, Anne Marie Bjerg.

Joyces klassiker er delvis selvbiografisk og en kraftfuld såvel som følsom skildring af en katolsk barndom i Irland. Beretningen om den unge Stephen Dedalus' genvordigheder på en jesuitisk kostskole og om hans intellektuelle og følelsesmæssige udvikling er fortællingen om en kunstners kamp for at finde sit eget udtryk. En kamp med synd, renhed og fromhed og et opgør med skole, fædreland og kirke.

Bogen skildrer hovedpersonen Stephen Dedalus’ opvækst i det katolske Dublin, hans opgør med den jesuitiske opdragelses undertrykkende bånd, hans flugt, hans brud med familie og fædreland og hans kamp for at blive et frit og selvstændigt menneske. Via Joyces bevidsthedsstrøm opløser handlingen sig i en række erindringsbilleder, der samler sig i et af forrige århundredes mest særprægede og suggestive kunstværker.

  • Antal sider288
  • ISBN9788702248425
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato12.02.2018
  • OversætterAnne Marie Bjerg

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

James Joyce

James Joyce (1882-1941) er født og opvokset i Irland. Han anses for en af verdenslitteraturens mest nyskabende og indflydelsesrige forfattere.

Joyce tilbragte det meste af sit liv i frivilligt eksil, men skrev udelukkende om sin fødeby.

Forfatterskabet omfatter Chamber Music (digte, 1907), Dubliners (noveller, 1904), A Portrait of the Artist As a Young Man (1916), Exiles (skuespil, 1918) og Finnegans Wake (roman, 1939).

Bøger i samme genre