Det brændende engagement

Læseprøve

– Hvad sker der, når medarbejderen bliver udsat for målinger og evalueringer?

 

”Du er her, fordi, og så længe, du yder”. Performancemåling i virksomheder bliver mere og mere udbredt. Under performancemålingens himmel gælder noget for noget. Konsekvensen af ikke at performe tilfredsstillende er kendt og frygtet: fyringstruslen ulmer under overfladen.

 

En ny bog af Jakob Skov beskæftiger sig med paradokset mellem performancemåling og fællesskab i videnvirksomheden. Hvad sker der med os, når vi i tiltagende grad bliver udsat for målinger og evalueringer? På den ene side tilbyder videnvirksomheden generøst frihed, udfoldelsesmuligheder, identitet, tillid og fællesskab, mens den på den anden side spinder medarbejderen ind i et virvar af performancemålinger og evalueringer der pirker til den iboende usikkerhed og angst for ikke at være god nok, og lukker mulighederne for fællesskabet. Det paradoks har store omkostninger for medarbejderens trivsel. Det brændende engagement viser, hvordan performancemålingerne skaber usikkerhed, og hvordan medarbejderen risikerer at brænde op og ud i et vedvarende forsøg på at opnå anerkendelse og bekræftelse.

 

Jakob Skov rejser en kritik af en omsiggribende organiseringsteknologi, der forurener livet og arbejdsglæden for stadig flere mennesker i en lang række forskellige organisationer i helt forskellige brancher.

 

Samtidig ser den på performancemålingsfænomenet fra virksomhedens sted. Hvordan håndterer virksomheden splittelsen mellem performancemåling og fællesskab? Får virksomheden det ud af performancemålingerne, den ønsker? Og hvis man vil af med performancemålingsteknologien – hvad kan man så sætte i stedet? Jakob Skov argumenterer for nærværende ledelse, for en organisering baseret på fællesskab, engagement og tillid og for udviklingsorienterede i stedet for kontrollerende evalueringer og performancemålinger. På vejen kommer vi omkring Søren Kierkegaard, vores trang til fællesskab og angsten for ikke at slå til, ikke være god nok, ikke være elsket.

 

Læs også den begejstrede anmeldelse i Politiken.

Sådan får chefen dig til at knokle fra Avisen.dk 

 

  • Antal sider160
  • ISBN9788702089103
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato31.03.2011

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Jakob Skov

Jakob Skov, f. 1976 er cand.merc.(fil.) fra CBS, Handelshøjskolen i København og bachelor fra Københavns Universitet i filosofi. På filosofistudiet blev han interesseret i Kierkegaards tanker om etik og medmenneskelige relationer og førte denne interesse videre i sine studier af ledelse og organisering på Handelshøjskolen. Siden 2005 har han været ansat i konsulentbranchen, hvor han har arbejdet med procesoptimering og organisation. I Det brændende engagement rejser han en kritik af en omsiggribende organiseringsteknologi med målinger og kontrol og belønning og straf. En organiseringsteknologi, der fylder stadig mere i vores virksomheder og organisationer. Som alternativ sætter han en organiseringsform, der baserer sig på engagement og fællesskab, tillid, anerkendelse og på udviklingsorienteret i stedet for kontrollerende evaluering.


Bøger i samme genre