Mustafas kiosk - Lyt&Læs

Læseprøve

Jakob Martin Strid er ikke bare kendt for sin satiriske stribe i Politiken, den talentfulde tegner og forfatter laver også rim og remser i bedste danske tradition fra Halfdan Rasmussen og Benny Andersen, suppleret med hans egne charmerende og levende tegninger.

I billedbogen Mustafas kiosk, møder vi både en frø der begår bankrøveri med kniv og kotelet, piraten der tager fodbad i biksemad og selvfølgelig kioskejeren Mustafa, der går med både turban, ørering og har guldtand. Bogens små historier bevæger sig fra det gakkede til det poetiske og tilbage igen.

E-bogen indeholder i alt 17 opslag med rim og illustration, som alle er indlæst af Lars Thiesgaard.

Jakob Martin Strid modtog Kronprinsparrets Kulturpris 2012 for sit forfatterskab.

  • Antal sider41
  • ISBN9788702163940
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato10.10.2014

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jakob Martin Strid

Jakob Martin Strid, f. 1972, er autodidakt tegneserietegner, forfatter og illustrator.

Han debuterede med tegneserien Vi hader alting i 1997 og med de satiriske striber om figuren Strid i Politiken fra 2000 slog han igennem som tegner til voksne. Siden har han udgivet mange ikoniske fortællinger til børn og deres voksne herunder Den utrolige historie om den kæmpestore pære, Da lille Madsens hus blæste væk, Min mormors gebis og bøgerne om Lille Frø og også om den lille blå elefant, Mimbo Jimbo. Den utrolige historie om den kæmpestore pære blev i 2017 til en animationsfilm.

I november 2023 udkommer Den fantastiske bus, der på alle måder er en kæmpestor fortælling til børn (og voksne) i alle aldre – om fantasiens, kreativitetens og kunstens forløsende kraft. En bus og et værk, der har været 15 år undervejs.

Gennem årene har Jakob Martin Strid modtaget talrige priser – bl.a. Dan Turèll Prisen, Børnebibliotekarernes Kulturpris, Orla-prisen, Kulturministeriets Illustratorpris og Kronprinsparrets Kulturpris.

Foto: Morten Holtum, 2010

Bøger i samme genre