Slot under vand

Læseprøve

Ivars Silis blev født i Letland i 1940. Men allerede i 1944 måtte han sammen med sin mor og sin lillebror flygte fra russerne, der kom fra den ene side, og tyskerne, der kom fra den anden side. Turen gik til fods og på cykel til Gdansk, hvorfra de kom med et af de sidste flygtningeskibe til København. Herefter blev den lille familie – først alle tre og så kun to efter at Ivars’ lillebror døde – flyttet rundt mellem forskellige flygtningelejre i Danmark. Først i 1953, 9 år senere, forlod Ivars og hans mor den sidste flygtningelejr og flyttede i lejlighed.

 

Det er tiden som flygtningedreng i Danmark, Ivars Silis fortæller om i ”Slot under vand”. Om livet i lejrene, om sorgerne og tabene, men også om de glædelige overraskelser og den spirende kærlighed mellem voksne, der ikke aner om deres ægtefæller er levende eller døde. Og først og fremmest om alle de forskellige medflygtninge, der kommer til at præge ham for livet – sømanden, sortbørshajen og teaterinstruktøren samt selvfølgelig alle kvinderne, der pylrer om ham. Silis’ bog er ikke en traditionel erindringsbog. Han tager sig friheder og fortæller tingene som han oplevede dem som lille, og for ham var årene i flygtningelejr lidt af et eventyr. ”Slot under vand” er noget så paradoksalt som en livsglad og sprudlende bog om livet i en flygtningelejr.

 

  • Antal sider232
  • ISBN9788702102109
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato01.10.2010

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Ivars Silis

Freelance fotograf, forfatter, instruktør og foredragsholder.
Medlem af Grønlands Presseforening/Dansk Journalistforbund, Dansk Forfatterforening og Adventurers Club i DK. Siden maj 2010 honorær konsul for Letland i Grønland.


Ivars Silis, født 1940 i Riga, er et produkt af krigens kaos, det danske velfærdssamfund og et liv blandt polareskimoiske bjørnejægere. - Ivars Silis har været operationschef og leder på talrige videnskabelige ekspeditioner i Grønland, Canada og på Svalbard. - Med Sydgrønland som hjemsted berejser han Arktis for internationale magasiner, producerer dokumentarfilm, skriver bøger, holder fotoudstillinger (senest separat i 2005 på Smithsonian Natural History Museum i Washington , 2006 i Bolivia, 2007 i Letland og Estland, 2008 i København, Umeå og Moskva) og løser informationsopgaver for Grønlands Hjemmestyre, Det Danske Udenrigsministerium og for bistandsorganisationer i U-lande.

Bøger i samme genre