Sommerfuglens vinge 3. Vinterhaven

Lytteprøve
Tredje og sidste del af Sommerfuglens vinge, Vinterhaven, begynder med Clara og hendes veninde Johanne rejser til Vietnam i 1995. Deres halve år i det fattige, men dynamiske land fremkalder smertelige opgør med fortidens politiske engagement og åbner for nye spørgsmål og svar. Clara, der nu er single, inddrages i stigende grad i sin datters ægteskabelige sammenbrud. Dér og i andre forhold oplever Clara store personlige tab, ikke mindst hendes trofaste tilbeder Willys affære med en yngre amerikansk kvinde forvirrer og sårer hende. Men netværket af omsorgsfulde og robuste veninder får hende manøvreret ud på en rejse til St. Helena, hvor hun prøver at komme overens med sit lunkne politiske engagement. Clara er mere end midaldrende, men der er stadig professionelle udfordringer, kærlighed og politik i hendes liv - måske også håb om en slags afklaring?
  • Antal sider1
  • ISBN9788702049411
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato23.05.2006

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Inge Eriksen

Inge Eriksen (1935-2009) var en dansk forfatter. Inge Eriksen bevægede sig i sit forfatterskab fra kvinderum til verdensrum, fra kønspolitisk debat til besindelse på hele "universet som en fælles virkelighed". Det gennemgående var hendes engagement og den politisk-moralske kritik, hun fastholdt siden "det antiautoritære 68-oprør".

Fra første færd vovede Inge Eriksen at formulere (kvinde)utopier og positive modbilleder — som nogle fandt trivielle — således i KÆLLINGER I DANMARK fra 1975 (s.m. Jytte Rex) og den store gennembrudsroman VICTORIA OG VERDENSREVOLUTIONEN fra 1976, der lidenskabeligt skildrer en revolution i Sydamerika med temaerne kærlighed og politik. Senere udnyttede Inge Eriksen bl.a. science fiction-genren til at spejle nutiden i både skræmmende og ideale fremtidsbilleder, fx i romanserien RUMMET UDEN TID, 1-4 fra 1983-89. Som alle Inge Eriksens bøger er også disse båret af en værdikritik: Det totalitære og teknologiske samfund stilles over for det kollektive og økologiske.

Mens hun i 1980'erne diskuterede samfundets værdigrundlag via science fiction-genren, gav hun i sin største satsning i 1990'erne, romanserien SOMMERFUGLENS VINGE (TØRVEGRAVERNE, DE RUMÆNSKE BØFLER og VINTERHAVEN fra 1997-2001) en samtidshistorisk analyse af europæiske mennesker i slutningen af 1900-tallet. Den politisk-psykologiske romanrealisme i CITRONTRÆET fra 2003 og EN KVINDE MED HAT fra 2005 modsvarer Inge Eriksens kritiske engagement i talrige essays, fx SKYTSENGLE fra 1994 og HUSET PÅ DRAGENS RYG fra 2000. Erindringsbogen BRØD OG ROSER. AF EN ROMANFORFATTERS ERINDRINGER udkom i 2009.

Fotograf: Morten Holtum, 2005

Bøger i samme genre