Danske succeser i Kina

Læseprøve

Kina er et af verdens hurtigst voksende markeder – også for Danmark. Hvad har de bedste danske virksomheder gjort for at klare sig i Kina i globaliseringens tid? Hvad kan andre virksomheder lære af deres succeser og af fejltagelserne hos selv nogle af de bedste virksomheder? Vi får indblik i mere end 30 virksomheders erfaringer – bl.a. Mærsk, Rockwool, Vestas, Grundfos og Jysk – og hører deres ledere og landechefer uddybe strategier for at operere i et land, hvor radikale forandringer er normen, og hvor de politiske vinde kan blæse enhver plan omkuld. En undersøgelse i forbindelse med bogen viser, at virksomhederne forventer et investerings-boom i Kina i de næste fem år. Etablering i Kina har éntydigt en positiv virkning på virksomhedernes resultat. Samme resultat er den danske ambassade i Beijing kommet til.

Bogen beskæftiger sig også med virksomhedernes finansiering og kommer med forslag om at etablere en ny fond for investeringer i Kina. Fonden skal gøre det muligt at få danske pensionskapital med til Kina. Budskabet er, at pensionssektoren bør afsætte 1 pct. af den samlede danske pensionsopsparing på 3.000 mia. kr. til investering i danske virksomheder i Kina. Det vil give dansk erhvervsliv et mægtigt løft i det land, der bliver verdens største marked og økonomi. Med udsigt til stagnation i den vestlige verden er det nødvendigt at satse massivt på vækstlandene – med Kina i spidsen – for at kompensere for tilbageslæbet. Det kan ske efter parolen: „Hvad indad tabes i Vesten, må udad vindes i Østen.“

Både eksport og investeringer til Kina kan blive to-tredoblet, hvis hele det danske erhvervsliv følger samme strategier som de bedste virksomheder, og hvis virksomhederne satser lige så meget på Kina, som de har gjort på Østeuropa og Rusland. Firmaer på vej til Kina kunne få mere momentum med kapital fra danske pensionskasser. Samlet set er der behov for en lige så stor indsats, som da staten og virksomhederne investerede i opbygningen af Østeuropa efter Murens fald. Det er samme øvelse denne bog taler for, at vi nu skal gøre i Kina.

  • Antal sider330
  • ISBN9788702170122
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato23.02.2015

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Hugo Gaarden

Hugo Gaarden er journalist med stor erfaring i erhvervs- og udenrigspolitik. Han har bl.a. arbejdet på Berlingske og i de seneste mange år for Børsen.

Hugo Gaarden har rejst over hele jorden og bor i dag i Kina, hvorfra han skriver til danske medier. Hugo Gaarden har skrevet flere bøger, senest DANSKE SUCCESER I KINA fra 2015.

Bøger i samme genre