Homeros, det græske digternavn, som helt fra antikken tillagdes de to store episke digte ILLIADEN og ODYSSEEN, der står som de første i græsk og dermed i europæisk litteratur.
Allerede i antikken var Homer som person omgivet af myter. Man vidste — og ved — ikke med sikkerhed, hvor han var født, eller hvornår han levede. Homer opfattes i dag af nogle som en sen mundtlig digter, hvis værk blev nedskrevet, sandsynligvis efter diktat, og af andre som den første skriftlige digter. De fleste sætter digtene til ca. 700 f.Kr.; enkelte mener (hvad der i og for sig ikke er uforeneligt hermed), at de først blev nedskrevet i Athen under Peisistratos i 500-t. f.Kr. Sikkert er det, at de på dette tidspunkt fast blev reciteret ved Panathenæerfesten.
Homer blev hurtigt digteren, hos hvem man søgte vise svar på alle spørgsmål, især fordi man tolkede digtene allegorisk. Teksterne var altså på vej til at blive en hellig bog — men blev det ikke. Hans værker blev dog fælles arv og referenceramme for alle grækere.
