Hebræisk himmel

Læseprøve
Lytteprøve

Hebræisk himmel er fjerde bind i Ib-serien.

Ib-serien blev Henning Mortensens folkelige gennembrud og er et hovedværk i nyere dansk romanhistorie. I 10 bind følger vi den 8-årige Horsens-dreng Ib Nielsen fra efterkrigstiden til nytåret 2000. Det er en livshistorie – og parallelt et stykke Danmarkshistorie.

Året er 1963. Den nu 24-årige litteraturstuderende Ib bryder med den klaustrofobiske danske provins og drager på sin første udlandsrejse til Israel for at bo i en kibbutz. Det bliver mødet med en anden virkelighed, mødet med andres lidelse. På sin rejse har Ib både gode og hæslige oplevelser, han kommer tæt på både døden og kærligheden, der modner og forandrer ham.

  • ISBN9788702273144
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato10.08.2018

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Henning Mortensen

Henning Mortensen, f. 1939, debuterede som forfatter i 1966 med digtsamlingen Det kan komme over én. Hans forfatterskab tæller i dag både romaner, digte, noveller, essays, skuespil, børne- og undervisningsbøger.

Inden for de seneste årtier har Henning Mortensen udgivet 10-binds-romanserien om Ib Nielsen, der begynder med Havside sommer (1993). Herefter er fulgt bl.a. Sondrup-trilogien - Næb og kløer (2005), Ræven går derude (2006) og Rita Korsika (2007). I 2009 udkom spændingsromanen Det blanke vand. Året efter kom novellesamlingen Albert Colds drømme om dronningen, og i 2011 var thrilleren Slottet ved Det Liguriske Hav klar.

Den store roman Klovnens rejse, for hvilken Henning Mortensen modtog Holbergmedaljen, udkom i 2013. Kvinden i korshæren (2015) blev nomineret til DR Romanprisen. I 2017 udkom Hr & fru Sørensen ser syner, og i 2019 er Henning Mortensen aktuel med romanen Trampolin.

Gennem årene er han blevet tildelt en lang række priser og hædersbevisninger - ud over Holbergmedaljen bl.a. også Herman Bangs Mindelegat 1989, Beatrice-Prisen 1990, Henrik Pontoppidans Mindefond 1997, Blicherprisen 2000 og Kritikerprisen 2000, Adam Oehlenschläger Legatet 2000, Det danske Kriminalakademis Rosenkrantzpris 2005.

Fotograf: Hanne Wienberg Mortensen, 2017

Bøger i samme genre