Havside sommer

Læseprøve
Lytteprøve

Havside sommer er første bind i Ib-serien.

Ib-serien blev Henning Mortensens folkelige gennembrud og er et hovedværk i nyere dansk romanhistorie. I 10 bind følger vi den 8-årige Horsens-dreng Ib Nielsen fra efterkrigstiden til nytåret 2000. Det er en livshistorie – og parallelt et stykke Danmarkshistorie.

Sommeren 1947. 8-årige tænksomme, svagelige Ib holder sommerferie på Fanø med sin familie. Der er fætre, onkler og tanter, og hverdagens glæder og sorger reflekteres varmt og nænsomt af Ib.

Med stor sproglig præcision genskaber Henning Mortensen ikke kun tiden og begivenhederne, men også de følelser af overvældende fryd og smertelig sorg, der brydes i ethvert barn på vej ud af den allerførste uskyld.

  • Antal sider183
  • ISBN9788702202144
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato03.06.2016

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Henning Mortensen

Henning Mortensen, f. 1939, debuterede som forfatter i 1966 med digtsamlingen Det kan komme over én. Hans forfatterskab tæller i dag både romaner, digte, noveller, essays, skuespil, børne- og undervisningsbøger.

Inden for de seneste årtier har Henning Mortensen udgivet 10-binds-romanserien om Ib Nielsen, der begynder med Havside sommer (1993). Herefter er fulgt bl.a. Sondrup-trilogien - Næb og kløer (2005), Ræven går derude (2006) og Rita Korsika (2007). I 2009 udkom spændingsromanen Det blanke vand. Året efter kom novellesamlingen Albert Colds drømme om dronningen, og i 2011 var thrilleren Slottet ved Det Liguriske Hav klar.

Den store roman Klovnens rejse, for hvilken Henning Mortensen modtog Holbergmedaljen, udkom i 2013. Kvinden i korshæren (2015) blev nomineret til DR Romanprisen. I 2017 udkom Hr & fru Sørensen ser syner, og i 2019 er Henning Mortensen aktuel med romanen Trampolin.

Gennem årene er han blevet tildelt en lang række priser og hædersbevisninger - ud over Holbergmedaljen bl.a. også Herman Bangs Mindelegat 1989, Beatrice-Prisen 1990, Henrik Pontoppidans Mindefond 1997, Blicherprisen 2000 og Kritikerprisen 2000, Adam Oehlenschläger Legatet 2000, Det danske Kriminalakademis Rosenkrantzpris 2005.

Fotograf: Hanne Wienberg Mortensen, 2017

Bøger i samme genre