Læseprøve
Lytteprøve

Klintekongen Mithram hersker over de mægtige kridtklinter i landet Soria og bor med sine ni døtre i sin borg inde i klinten, hvor der er en frodig have og evig sommer. Han hjælper landets rigtige konge med at forsvare Soria mod fjender fra havet. Men han er også berygtet for sine vilde natteridt ud i landet med sin flok af døde krigere. Og han er frygtet for sin grusomme afstraffelse af de unge mænd, der sniger sig til et glimt af hans mange smukke døtre, der drager ud om natten som præstinder for at hjælpe de syge. Kongens ottende datter, Serpina, er en egenrådig ung pige, der ser op til sin far, men dog ikke altid retter sig efter hans mange forbud. Især det der drejer sig om ikke at måtte tale med fremmede mænd. De ni døtre er - hvis de har bestået vandånden Undinens prøve - usårlige mod alt undtagen slangesværdet, et våben, der bliver båret af en dødsensfarlig fjende, som deres far konstant advarer dem mod. På hver af pigerne bor en edderkop, som hjælper dem med at spinde magiske spind, og som også er en ven, der altid er i nærheden.Men den gamle ærkefjende lurer på sin chance for at trænge gennem Kong Mithrams solide barrierer. Serpina og hendes søskende fristes til at overtræde nogle af deres fars forbud, og pludselig er de alle ni en del af et farligt spil, der bliver helt anderledes skæbnesvangert, end det først ser ud til.

  • Antal sider416
  • ISBN9788717044142
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato29.06.2018

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Helle Ryding

Helle Ryding, født 1959, er forfatter.

Hun debuterede i 2005 med DEN SORTE RAVNS FORBANDELSE, der var første af tre bind i serien MORGANAS KILDER.

I 2011 modtog Helle Ryding BMF’s Børnebogspris for SERPINA, der er det første bind i trilogien KLINTESPIND.

Foto: Tina Brok Hansen

Bøger i samme genre