Eventyr og Historier I-III

For første gang siden 1879 udgives fra oktober og de næste tre år H.C. Andersens eventyr, digte, skuespil, rejsebeskrivelser, selvbiografier m.m. som samlet værk. De i alt 18 bind er rigt illustrerede med Andersens egne tegninger, klip og collager, og der er tale om den originale tekst, idet samtlige tekster er læst op mod førstetrykket, således at senere tiders fejl og misforståelser er rettet. Udgiver er Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, som også har forsynet værket med noter og de enkelte kassetter med introduktioner. Værket er økonomisk støttet af Hans Christian Andersen 2005-Fonden der forestår fejringen af 200-året nationalt og internationalt.


ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker medtager alt, hvad H.C. Andersen selv lod trykke eller opføre på dansk samt to selvbiografiske værker.
Værket er rigt og smukt illustreret med en billedfrise af omkring 900 tegninger, klip og kollager, alle gjort af Andersen selv.

ANDERSEN. H.C. Andersens samlede værker udkommer i 18 smukke bind fordelt på 6 kassetter. Hver kassette indledes med en introduktion til genre og forfatterskab skrevet af projektleder, professor, cand.mag. Klaus P. Mortensen.

18 bind - 6 kassetter
Værket udgives over tre år. Første kassette er udkommet, og siden følger yderligere fem kassetter a tre bind. Køb hele værket i subskription og spar 1.000 kroner. Betaling for subskription falder i seks rater, svarende til udgivelsestidspunktet for hver kassette.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

FØRSTE KASSETTE
subskription: 850 kr. | løssalg: 995 kr.

BIND 1 Eventyr og Historier I
BIND 2 Eventyr og Historier II
BIND 3 Eventyr og Historier III

ANDEN KASSETTE
subskription: 1050 kr. | løssalg: 1200 kr.

BIND 4 Romaner I
BIND 5 Romaner II
BIND 6 Romaner III

TREDJE KASSETTE
subskription: 1050 kr. | løssalg: 1200 kr.

BIND 7 Digte I
BIND 8 Digte II
BIND 9 Blandinger

FJERDE KASSETTE
subskription: 1250 kr. | løssalg: 1500 kr.

BIND 10 Skuespil I
BIND 11 Skuespil II
BIND 12 Skuespil III
BIND 13 Skuespil IV

FEMTE KASSETTE
subskription: 745 kr. | løssalg: 900 kr.

BIND 14 Rejseskildringer I
BIND 15 Rejseskildringer II

SJETTE KASSETTE
subskription: 1050 kr. | løssalg: 1200 kr.

BIND 16 Selvbiografier I
BIND 17 Selvbiografier II
BIND 18 Selvbiografier III

Subskription i alt: 5.995 kroner
Løssalg i alt: 6.995 kroner
.
De sparer 1.000 kroner.
Henvendelse ved nærmeste boghandler.


Læs mere om værket på temasiden H.C. Andersen
  • Antal sider1576
  • Højde268 mm
  • Bredde174 mm
  • Dybde148 mm
  • Vægt4620 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702019926
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato28.10.2003

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

H.C. Andersen

H. C. Andersen (1805-1875) var allerede i sin samtid anerkendt som en yderst betydningsfuld forfatter. Gennem sin karriere skrev H. C. Andersen eventyr, rejseskildringer og erindringsværker.

H. C. Andersen debuterede i 1822 med Ungdoms-forsøg, men han fik først sit store gennembrud i 1835 med romanen Improvisatoren.

I dag er H. C. Andersen stadig kendt over hele verden, i den brede offentlighed ikke for sine romaner, men for sine eventyr. H. C. ANDERSENS EVENTYR heriblandt Pigen med svovlstikkerne, Nattergalen, Fyrtøjet, Den grimme ælling, Den lille havfrue og Snedronningen er således blevet allemandseje.

Gennem årene modtog H. C. Andersen flere hædersbeviser, bl.a. fik han penge fra den kongelige fond, Fonden ad Usus Publicos, der tildelte ham legater i 1833, 1834 og 1841 inden han blev tildelt livsvarig støtte i 1849.

Mange af H. C. Andersens eventyr og historier overskrider det tidsbundne og det personlige. For i dem har han skabt skikkelser og skæbner, som taler til læsere på tværs af aldersforskelle, på tværs af vidt forskellige sprog og kulturer - og på tværs af den tidskløft på mere end 140 år, der er gået, siden han satte punktum for sit sidste eventyr.

Foto: Gyldendals Billedarkiv

Bøger i samme genre