Læseprøve
Lytteprøve

Hans Edvard Nørregård-Nielsen er tilbage på de egne i Vestjylland, som han også skildrede især i Mands minde. Her er anekdoter og historier om folk, familie og naboer, venner og bekendte, som for længst er døde, og hvis livsform ikke mere findes. Og her er beretningen om, hvordan han selv fjernede sig både fra den livsform, han var vokset op med, og fra de personer, der tegnede den, og som han holdt af. Bogen er det fjerde og afsluttende bind i den succesrige serie af ’tidsbilleder’ fra Nørregård-Nielsens hånd.

  • Antal sider200
  • Højde226 mm
  • Bredde146 mm
  • Dybde16 mm
  • Vægt455 g
  • FormatHardback
  • ISBN9788702086096
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato02.01.2010

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Hans Edvard Nørregård-Nielsen

Hans Edvard Nørregård-Nielsen, 1945-2023, var kunsthistoriker, forfatter og tidligere formand for Ny Carlsbergfondets direktion.

Hans forfatterskab var stort og bredt. Bl.a. skrev han flere bøger om Arne Haugen Sørensen, hovedværket Christen Købke, 1-3, Kongens København (1985), Jeg saae det Land om H.C. Andersens italienske rejseskitser (1990) og Gyldne dage og mørke nætter (1994). Oversigtsværket Dansk kunst, 1-2 (1983) er kommet i flere udgaver.

Hans Edvard Nørregård-Nielsen fik mange nye læsere med erindringsbøgerne Mands minde (1999) og Riber ret (2001) om forfatterens personlige og sociale udgangspunkt, om lykkelig og smertefuld kærlighed i et nøjsomt Provinsdanmark, på stor afstand af forfatterens senere miljø og alligevel virksomt som klangbund for hans aktiviteter. For Riber ret modtog han De Gyldne Laurbær.

Den bog blev fulgt op i 2004 af Noget nær, i 2008 af Som sagt, og i 2002 fulgte storværket Ny Carlsbergfondet 1902-2002, bind 1-3 om fondets store betydning for 1900-tallets danske kunstliv. Derefter udkom Magt og dragt. Dansk teglstensarkitektur (2006) og Nørre Vosborg. En vestjysk herregård (2008).

I 2010 udkom det store trebindsværk Herfra hvor vi står - Danmark under forvandling efter en idé af Hans Edvard Nørregård-Nielsen. Værket gav med udgangspunkt i 14 fotografers blik på det danske landskab og dets forandringer set igennem hele 2009 et kulturhistorisk tværsnit af det moderne Danmark. Fotografierne var suppleret med en række essays af danske forfattere og et forord af Hans Edvard Nørregård-Nielsen.

Senest var Hans Edvard Nørregård-Nielsen aktuel på Gyldendal i 2019 med tekster til værket Tøndermarsken, der er med fotografier af Henrik Saxgren.

Hans Edvard Nørregård-Nielsen døde 2. april 2023 efter længere tids sygdom. Han blev 78 år.

Bøger i samme genre