De danske og de franske

Læseprøve

De danske og de franske er en oplysende og underholdende bog om forholdet mellem dansk og fransk kultur, om ægte glæde ved det franske – og om snobberi i samme forbindelse.

Hans Boll-Johansen har i denne bog skrevet om alt det, de danske forbinder med de franske:
„Jeg vil fortælle om danskernes skiftende følelser over for Frankrig. Det bliver en historie om hele registret af passioner fra kærlighed til had, om alle nuancerne mellem snobberi og skepsis, og om alt fra dyrkelse af streng klassicisme til betingelsesløs beundring for franskmændenes sanselige livskraft. Hvis man helt generelt ser på danskernes holdning til Frankrig, dvs. ikke kun dem der vælger at studere sproget, er der tre hovedveje til den frankofile danskers beundring for Frankrig: Den sensuelle, som fremhæver franskmændenes talent for nydelse og livslyst; den intellektuelle, som især er betaget af oplysningstidens klare fornuft; og den politisk motiverede frankofili, som træffes i både konservative og revolutionærevarianter.”

 

  • Antal sider248
  • Højde220 mm
  • Bredde141 mm
  • Dybde20 mm
  • Vægt477 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702056327
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato07.05.2007

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Hans Boll-Johansen

Hans Boll-Johansen (f. 1936) er dr.phil. og var i en årrække tilknyttet Københavns Universitet som docent i fransk litteratur. Hans Boll-Johansen har skrevet bøger og artikler om en stribe franske og italienske forfattere samt fransk kultur og identitet. Førhen har Hans Boll-Johansen været litteraturkritiker ved Information og Politiken.

Bogen DE DANSKE OG DE FRANSKE fra 2007 er Hans Boll-Johansens personlige faglige gennemgang af, hvordan fransk kultur, kunst, litteratur, teater, gastronomi og underholdning har påvirket og interesseret danskere gennem de seneste par århundreder.

I 2015 udkom DANSKERPARK OG TYSKERPAK, der er en erindringsbog om hævntørst og bitterhed efter Anden Verdenskrig.

Foto: Laila Versemann, 2016

Bøger i samme genre