Digte i udvalg

I dette bind er samlet et udvalg af Halfdan Rasmussens allerbedste lyrik, lige fra Det lukkede ansigt og til Forventning.

Tom Kristensen skrev:

"... og endelig digtet til hans moder, som han fortjener et lyrisk ridderslag for:

Din fattigdom var ikke min.
Dit slid var ikke mit.
Jeg var kun ekko i de trin
som bar dig skridt for skridt.

Jeg var det spinke rynkenet
om munden, når du lo,
en piben i dit åndredræt,
hver nat du gik til ro.

Jeg var de trætte hænders fred,
når dagen var forbi,
og aftenmørkets ensomhed
løj dine hænder fri.

– Tør nogen efter dette tvivle på, at Halfdan Rasmussen er en betydelig lyriker?"

  • Antal sider141
  • Højde210 mm
  • Bredde140 mm
  • Dybde10 mm
  • Vægt50 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788757001488
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato29.01.1985

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Halfdan Rasmussen

Halfdan Rasmussen (1915 - 2002) var forfatter og digter.

Har hovedsageligt skrevet digte og ”tosserier” for børn, unge og voksne. Hans digte er gennemarbejdet leg med det danske sprog.

Han debuterede i 1941 med digtsamlingen Soldat eller menneske.

Selvom Halfdan Rasmussen siden udgav mere end 40 værker for både børn og voksne, er han i dag bedst kendt for sine nærmest kanoniske historier og RIM OG REMSER for børn. Heriblandt Halfdans ABC og Lange Peter Madsen.

Halfdan Rasmussen modtog gennem årene adskillige priser og hædersbevisninger, bl.a. Dansk Forfatterfonds lyrikerpris i 1964, Holberg-Medaljen i 1986 og Det Dansk Akademis Store Pris i 1988.

Bøger i samme genre