Mørkekammerhistorier

Læseprøve
Lytteprøve

I Grass' store erindringsværk, NÅR LØGET SKRÆLLES, spillede han på to billeder på erindring: Insektet i en ravklump som billede på det knivskarpe minde og løget som billede på blikket, der sløres og ser uklart. MØRKEKAMMERHISTORIER spiller videre på erindring som en vekselvirkning mellem klarhed og tvivl. Fra midten af 1950'erne til sin død i 1997 var fotografen Marie Rama Grass' trofaste assistent og veninde. Med sit gamle Agfa-Box-kamera, som havde overlevet krigen, dokumenterede hun den voksende Grass-families liv og levned. MØRKEKAMMERHISTORIER former sig som et eventyr i ni dele. Grass' egne og sammenbragte børn fra to ægteskaber - i alt otte - fortæller med hver deres fiktionaliserede stemme i levende dialoger om livet med deres berømte far, om barndommens glæder og sorger og Maries fantastiske billeder, der på samme tid kunne indfange fortid og fremtid, ønsker og angst. MØRKEKAMMERHISTORIER fortsætter erindringssporet fra forrige bog med blik på familieliv og børn, samtidig med at bogen er en hyldest til den kvinde, der hjalp Grass på vej som kunstner og dokumenterede hans voksende berømmelse som forfatter og kunstner. Bogen indeholder forfatterens egne humoristiske tegninger af Marie Rama.
 

  • Antal sider194
  • ISBN9788702253597
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato06.11.2017
  • OversætterPer Øhrgaard

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Günter Grass

Günter Grass (1927-2015) debuterede i 1959 med Bliktrommen, som også med ét gjorde Grass til en internationalt anerkendt forfatter.

I 1961 fulgte Kat og mus, og i 1963 afsluttede Hundeår den såkaldte Danzig-trilogi, i hvilken Grass tager livtag med Tyskland i det 20. århundrede.

Grass har et stort forfatterskab bag sig og var samtidig en engageret samfundsdebattør. Han har modtaget flere priser, heriblandt Sonningprisen i 1996 og Nobelprisen i 1999.

I februar 2017 genudgives hans store romanværk Hundeår i en revideret oversættelse af Mogens Boisens oversættelse fra 1965. Per Øhrgaard har stået for revideringen. Udgaven er illustreret med nogle af de 130 illustrationer, Günter Grass lavede i 2013 til den tyske romanudgaves 50-års jubilæum.

Foto: Gyldendals Billedbibliotek

Bøger i samme genre