Madame Bovary

Læseprøve
Lytteprøve

Emma Bovary er gift med en brav, men ikke alt for spændende læge i en lille fransk by. Hun er ved at blive kvalt i det provinsielle miljø og ønsker på én gang at dø og at bo i Paris, men hun prøver dog at realisere sine romantiske drømme og sit behov for handling i elskovsaffærer med forskellige mænd i byen. Disse forhold bringer hende menneskeligt og økonomisk mere og mere på afveje. For at undgå småborgerskabets nedværdigende fordømmelse tager hun arsenik i panik og lider en langsom, pinefuld og alt andet end værdig død.

  • Antal sider324
  • ISBN9788702249323
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato26.03.2018
  • OversætterHans Peter Lund

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Gustave Flaubert

Gustave Flaubert (1821-1880) blev født og levede i Normandiet. Han regnes for en af 1800-tallets største franske forfattere og hører til blandt alle tiders litterære verdenselite.

Han fik i 1857 et opsigtsvækkende gennembrud med Madame Bovary og udgav senere Følelsernes Opdragelse (1869). Med disse værker brød han datidens grænser for anstændighed, men var samtidig med til at udvide grænsen for, hvor realistisk fiktionen kan fremstå.

Flaubert knyttes særligt til naturalismen og fik en kolossal indflydelse på moderne romankunst med sin indtrængende og detaljerige stil. Hans dybe forståelse for menneskelivets skuffende og tragikomiske aspekter banede vejen for den realistiske roman, som den ser ud i dag.

Bøger i samme genre