Læseprøve

Scenen er København i begyndelsen af det tyvende århundrede. En ekspanderende by i en brydningstid.

Ebba er tjenestepige for en grossererfamilie, og sammen med den er hun flyttet fra Randers til København. Grossereren og Ebba har en fælles lidenskab: litteratur. Den bringer dem sammen, og han sørger meget usædvanligt for, at hun får en uddannelse som boghandler og sin egen forretning i København.

Ebba bor i baglokalet, og boghandlen bliver omdrejningspunktet for vigtige møder: Den vilde og frie Frida, som får Ebba med i kvindebevægelsen, søsteren Sigrid, som behersker vanviddets kraft, og journalisten Rainer, som får Ebba til at drømme om en verden udenfor Danmark.

I et stærkt sanseligt sprog med sans for detaljer og tidsbillede portrætteres en kvinde, der kæmper for at sætte sig selv igennem.

Romanen Ebba er Garbi Schmidts skønlitterære debut som forfatter.

  • Antal sider288
  • ISBN9788702225365
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato24.01.2017

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Garbi Schmidt

Garbi Schmidt, f. 1969, er professor (mso) i kultur- og sprogmødestudier på RUC. Hun er fil.dr. i islamologi ved Lunds Universitet (1998), dr.phil. fra Roskilde Universitet (2016) og har publiceret akademiske værker inden for både islamologi og indvandringsforskning.

Romanen Ebba (januar 2017) er hendes skønlitterære forfatterdebut.

Fotograf: Simon Klein-Knudsen, 2016

Bøger i samme genre