Soffy er en heks

Læseprøve
Lytteprøve

Soffy er en heks. Det tror hun i hvert tilfælde selv, og som mange andre hekse er hun en lidt overset, ensom pige. Men da veninden Gitte forelsker sig i den selvsikre Benne, der tilsyndeladende er komplet uinteresseret, får hun chancen for at vise sin trolddomsmagt og brygger en ulækker elskovsdrik, der skal tvinge Benne i armene på Gitte.

Men de hemmelige kræfter er svære at styre! Også Bennes ven, Simon, drikker af elskovsdrikken, og Soffy selv forelsker sig i Simon, der prøver at undgå hende. Spørgsmålet er nu: er hendes heksekunst stærk nok til at vinde hans kærlighed?

Soffy er en heks er en bog om venskaber og forelskelse og om, hvor svært det er at få sine følelser bragt på plads.

  • Antal sider156
  • ISBN9788702222784
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato26.12.2016

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Flemming Jarlskov

Flemming Jarlskov (1947-2014) debuterede som forfatter i 1987 med kriminalromanen Den enes brød og ungdomsromanen Det er sådan, man laver krig.

Han udgav siden flere ungdomsromaner og krimiserien med den misantropiske Carl Kock. Derudover arbejdede han som manuskripforfatter, bl.a. på tv-serierne Strisser på Samsø og Rejseholdet. Dele af forfatterskabet er blevet oversat til fransk, italiensk, islandsk, norsk og svensk.

Fotograf: Aasmul

Bøger i samme genre