Naiv.super

Læseprøve

Naiv.Supers 25-årige hovedperson har to venner. En god og en dårlig. Og så har han en storebror, der ikke er specielt sympatisk. Meningen med livet er blevet for abstrakt, og hovedpersonen ved ikke, hvor den røde tråd er forsvundet hen. Så han melder sig ud. Ud af universitetet, ud af jobmarkedet, ud af telefon- og avisabonnement og ud af sin lejlighed. I stedet flytter han ind i brorens lejlighed, da han er taget til New York.

Efterhånden opdager han små ting, der så småt giver ham livsgnisten tilbage: en rød bold, et hamrebræt og den lille dreng Børre på 5 år. Langsomt vender han sig ud mod verden igen, og da storebroren inviterer ham en tur til New York, må han endelig beslutte, om han vil tage springet ud i verden fuldt og helt igen.

 

Naiv.Super er en enkel, humoristisk historie om meget komplicerede ting, der er blevet kultbibel for en hel generation i Norge.

  • Antal sider176
  • Højde200 mm
  • Bredde125 mm
  • Dybde12 mm
  • Vægt128 g
  • FormatPaperback
  • ISBN9788702158977
  • Udgave4
  • Udgivelsesdato07.03.2014
  • OversætterInger Kristensen

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Erlend Loe

Erlend Loe (f. 1969) er norsk forfatter fra Trondheim og cand. mag. i folkemindevidenskab, med sidefag i film- og litteraturvidenskab. Erlend Loe er desuden uddannet filmmanuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole og har tidligere arbejdet på en psykiatrisk klinik og som freelancejournalist.

Erlend Loe debuterede som forfatter i 1993 med romanen Kvinden flytter ind og han fik sit store gennembrud med Naiv. Super, der udkom i 1996, hvor den karakteristiske Erlend Loe-figur - en lettere neurotisk mand i personlig krise - for første gang finder sit udtryk. Siden har Erlend Loe bl.a. udgivet romanen Fvonk i 2013, men mest kendt er Erlend Loe måske for trilogien om den midtvejskriseramte Doppler. Foruden Doppler tæller serien Volvo Lastvagner og den store afslutning, Enden på verden som vi kender den, der udkom på dansk i 2016. Derudover har Erlend Loe også forfattet de anarkistiske børnebøger om truckføreren Kurt og skrevet manuskript til den prisbelønnede film Nord, der blev instrueret af Rune Denstad Langlo. I 2020 udkom romanen Helvede, og i april 2024 er han aktuel igen herhjemme med romanen Giæver og Iunker.

Fotograf: ©Anna-Julia Granberg/Blunderbuss/CappelenDamm, 2023

Bøger i samme genre