Et skrivende dyr

Læseprøve

 

Der blev ikke sunget ved Bent Vinn Nielsens vugge, at han skulle blive en af de mest fremtrædende danske romanforfattere i sin generation. Han voksede op i Vendsyssel, i Sulsted, hvor hans far var fodermester, senere arbejdsmand, hans mor var hjemmegående. Men der blev læst bøger i hjemmet, og Bent gik i lag med dem i en tidlig alder.   Det blev aldrig rigtig til så meget med en uddannelse for Bent Vinn Nielsen, han ernærede sig i sin tidligste ungdom ved diverse løst ufaglært arbejde; men i 1978 debuterede han som forfatter. Det skete med romanen Arbejdssky, og med den stod det straks klart, at der her var noget usædvanligt på færde.   I denne udførlige samtale med Erik Skyum-Nielsen har Bent Vinn Nielsen mange kloge og krasse kommentarer til sin tid, både dens litterære og alt andet end litterære manifestationer. Han tilhører ikke noget parti eller nogen klike, han står frit og uafhængigt og udtrykker sig med en velsignet præcision og oplagthed – og humor.
  • Antal sider199
  • ISBN9788702114966
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato01.09.2011

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Erik Skyum-Nielsen

Erik Skyum-Nielsen, født 1952, er lektor ved Københavns Universitet, oversætter og siden 1978 litteraturanmelder ved Information.

Seneste bogudgivelse er Et græsstrå i vinden. Samtaler med Jens Smærup Sørensen (2017), der føjer sig til en udgivelsesrække, som i forvejen består af Møder med Madsen, en samtalebog med Svend Åge Madsen (2009) og Et skrivende dyr. Samtaler med Bent Vinn Nielsen (2011).

I 2016 udgav Skyum-Nielsen monografien Einars univers om den islandske forfatter Einar Már Guðmundsson.

Bøger i samme genre