Kroppen helbreder sig selv

Læseprøve

Kroppen helbreder sig selv er en praktisk manual til at arbejde med krop-sind-forbindelsen og de underliggende følelsesmæssige årsager til spændinger, smerter og sygdom. Ifølge forfatter og kropsterapeut Emily Francis sætter følelsesmæssig smerte og negative overbevisninger sig i vores krop og kommer ofte til udtryk som spændinger og muskelsmerter. I bogen vejleder hun læseren i at bevidstgøre, hvor i kroppen, det gør ondt, for at finde tilbage til de bagvedliggende følelsesmæssige årsager. Når vi bliver klar over, hvor symptomerne stammer fra, får vi mulighed for at give slip på de uhensigtsmæssige overbevisninger og genoprette kroppens naturlige sundhed og balance. I Kroppen helbreder sig selv instruerer Emily Francis læseren i, hvilke følelser der ofte hænger sammen med smerter og spændinger i bestemte muskelområder, og hvordan muskler kan fortælle om alt fra gamle traumer til nye, positive oplevelser. Bogen er baseret på forfatterens mangeårige arbejde og uddannelse inden for kropsterapi og er gennemillustreret. Den er overskueligt inddelt efter muskelgrupper og indeholder instruktioner, der kan udføres uden forudgående kendskab, i alt fra afspændingsøvelser, energihealing, bekræftelser, visualiseringer og meditationer til brug af både æteriske olier, krystaller og sten.

  • Antal sider271
  • ISBN9788702264784
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato06.08.2018
  • OversætterFrank Robert Pedersen

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Emily A. Francis

Emily A. Francis er amerikaner, har en bachelorgrad i idrætsvidenskab og ernæring og har efteruddannet sig i flere typer holistisk kropsterapi. Hun er desuden uddannet yogalærer og underviser i både tai chi, kung fu, aerobics og kickboksning. Herudover har hun fulgt universitetskurser i sammenlignende religionsvidenskab og metafysik.

I øjeblikket er hun ved at tage en mastergrad i idræt.

Bøger i samme genre