Vandringer i det kulturelle spinatbed

Læseprøve

Vandringer i det kulturelle spinatbed gør først og fremmest gør op med nemme forklaringer og Mr. Fix It-løsninger på kulturelt betingede udfordringer. I stedet tilbydes læseren et let læst og underholdende overblik over kulturens og kulturforskningens landskaber, som man ellers godt kan fare vild i. Ved hjælp af konkrete eksempler på hverdagssituationer, hentet fra både forskning og erhvervsliv, viser bogen klart og præcist, hvad der skyldes kulturelle forhold, og hvad der skyldes noget helt andet.

Samtidig retter bogen linsen mod os selv og giver læseren et billede af, hvordan den mærkværdige danske minoritet tager sig ud med globale kulturbriller – et nyttigt udgangspunkt, hvis målet er at gøre kulturforståelse til en strategisk fordel, som danskere kan drage fordel af ude i den store verden.
 

Bogen henvender sig til erhvervsfolk, offentligt ansatte og alle andre, der har lyst til og mod på at blive udfordret på deres indre kultur-GPS.

  • Antal sider150
  • ISBN9788702135008
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato31.05.2013

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Standard v/Ditte Maria Søgaard

Ditte Maria Søgaard (f. 1971) er historiker og videnskabsjournalist. Som kommunikations-medarbejder på Københavns Universitet har hun siden 2005 beskæftiget sig med forsk-ningsformidling, kulturforståelse og brobygning til erhvervslivet gennem kursusvirksomheden KulturKurser.dk, der tilbyder kurser i kulturforståelse for virksomheder og institutioner.

Fra 2008-2012 har hun været tilknyttet forsk-ningsprojektet Alternative Spaces, der er støttet af Det Strategiske Forskningsråd. Det daglige samarbejde med universitetets forskere har bl.a. ført til denne bog, der bygger på både forskeres og erhvervsfolks indgående viden om globale, regionale og lokale kulturer, kulturelle forskelle og ligheder samt kulturelle faldgruber og løsningsmuligheder.

Ditte Maria er forfatter til bøgerne Da mennesket fik vinger – historien om brødrene Wrights første flyvning (Region 2003), Folk i Falck – arbejdsliv i Falck gennem 100 år (Falck 2005), medforfatter til antologien Videnskabens kæmper (Aschehoug 2004), medredaktør af Nudansk ordbog (Politiken 2002) og redaktør af universitetsårbogen Tværkultur, der formidler gode forskningshistorier fra de globale kulturstudiers mange hjørner.

Bøger i samme genre