Mord ved Runddelen

Læseprøve
Lytteprøve
En vinterkold mandag aften på Nørrebro i København bliver Dan Turélls navnløse journalist-detektiv vidne til mordet på en ung kvinde. Da han når frem til gerningsstedet, er kvæleren over alle bjerge.

Ugen efter sker endnu et kvindemord i samme kvarter og på samme måde. Politiet er på bar bund, og i byen piskes stemningen op mod den mystiske mandagsmorder. Men så beslutter journalisten og politiinspektør Ehlers at læggge en fælde...

”Det er en veltilrettelagt og særdeles fængslende kriminalroman” - Fyens Stifttidende.

”Der er ikke bare overbevisende mennesker og miljø i romanen. Der er også tidskolorit. Danmark i 1980”erne med kvindedebat, kollektiver, fremmedarbejder-had, BZ”er, presseverden, rocksange, narkobander, Praters dansemik, motionsbevægelser og mediebevidste præster.”- Berlingske Tidende.

”Dan TurÞll skriver jo bare bedre end de fleste andre.” - Kristeligt Dagblad .
  • Antal sider199
  • ISBN9788702162271
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato21.02.2014

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Dan Turèll

Dan Turèll (1946-1993) var en dansk forfatter, lyriker og musiker.

Dan Turèll debuterede i slutningen af 60'erne med digtsamlinger som kom ud på små forlag. Den første samling, VIBRATIONER fra 1966, slettede han af sit officielle forfatterskab. Så hans offentlige debut er fra 1969, kom på undergrundsforlaget Sub Pub og hed: 40 ARK.

Han fik sit folkelige gennembrud med VANGEDE BILLEDER i 1975, en erindringsroman om en barn- og ungdom i et arbejderkvarter i den ellers velhavende Gentofte Kommune.

En stor skattegæld satte Dan i gang med at skrive sin serie på tolv kriminalromaner, startende med MORD I MØRKET fra 1981. Inspireret af de hårdkogte amerikanske krimier. Det er ikke kun plottet, men også beskrivelsen af Dans storby, der gør, at krimierne blev så populære og stadig læses. Dan Turèlls enorme produktion tæller omkring 100 udgivelser.

Dan Turèll døde på Rigshospitalet af kræft i spiserøret den 15. oktober 1993 kl.6.40.

Bøger i samme genre