Læseprøve

Den 8. juni 2010 faldt Christopher Hitchens om på sit hotelværelse i New York med stærke smerter. Med ét så han sig selv blive bragt fra ”de raskes verden over den skarpt optrukne grænse til sygdommens land”. I løbet af de følgende 18 måneder, frem til sin død af kræft i spiserøret den 15. december 2011, skrev han om sine oplevelser i de døendes rige.

Under hele forløbet insisterer Hitchens på at modsætte sig religionens trøst og møde døden med åbne øjne. I DØDELIGHED beskriver han sygdommens plager, diskuterer dens tabuer og undersøger, hvordan sygdom ændrer vores forhold til omverdenen. I takt med at kræften invaderer Hitchens krop – han opdager pludselig, at han ikke har en krop, men er en krop – tvinges han til at tage livtag med dødens gåde.

DØDELIGHED er en både personlig og filosofisk bog om til det sidste at insistere på fornuften.

”Hvad håber jeg på? Hvis ikke en kur, så i hvert fald en lindring. Og hvad vil jeg have tilbage? Med den smukkest tænkelige sammenstilling af to af de enkleste ord i vores sprog: talefriheden.”
- fra bogen

  • Antal sider128
  • ISBN9788702142839
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato29.11.2012
  • OversætterJakob Levinsen

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Christopher Hitchens

Christopher Hitchens er født 1949 i England og uddannet på universitetet i Oxford. Han var forfatter til over tyve bøger og pamfletter, heriblandt essaysamlinger, kritik og reportage. Hans bog GUD ER IKKE STOR: HVORDAN RELIGION FORPESTER fra 2007 blev nomineret til National Book Award og blev en international bestseller. Hans erindringsbestseller HITCH-22 fra 2010 blev nomineret til National Book Critics Circle Award for selvbiografier. ARGUABLY, UDVALGTE ESSAYS fra 2011 kåret til en af årets ti bedste bøger af New York Times.

Christopher Hitchens var gæsteprofessor ved New School i New York City og I.F. Stone Professor på journalistuddannelsen ved University of California i Berkeley. Han var klummeskribent, litteraturkritiker og skrivende redaktør ved blandt andet Vanity Fair, Atlantic, Slate, Times Literary Supplement, Nation, New Statesman, World Affairs og Free Inquiry.

Christopher Hitchens døde 2011 i Houston.

Bøger i samme genre