Malene
MALENE er den personlige historie om skuespilleren, direktøren, hustruen, moren og mennesket Malene Schwartz – fortalt af hovedpersonen selv og af en række af de mennesker, som er og har været tæt på hende privat, professionelt eller begge dele.
I biografien fortæller Malene Schwartz om sit livs triumfer og tragedier. Om den kunstneriske åre, der løber i familien, om hendes vej til scenen, om en stor karriere som skuespiller og om at blive verdensberømt i Danmark som Maude i ‘Matador’. Om sit familieliv og sine to ægteskaber, om at befinde sig på øretævernes holdeplads som teaterdirektør og om at få comeback i en moden alder og nægte at lade sig pensionere.
MALENE er et portræt af et paradoksalt menneske – sky, usikker og reserveret, men også modig, viljestærk og bramfri.
- Antal sider288
- ISBN9788702143775
- Udgave1
- Udgivelsesdato15.10.2014