Sødt. Desserter

Læseprøve

 

SØDT – desserter

 er en samling af de 40 lækreste og ligetil opskrifter på enkle og ægte desserter med jordbær i bjerge, friske nødder og vidunderlige vaniljekorn. Desserter er der kun, fordi de er dejlige. Mens anden slags mad er tynget af nytte, er desserter den rene, ufortyndede lykke i munden… Camilla Plums dessertbog er en hyldest til alverdens sødmefulde rigdomme i et nyt, lille og lækkert format. Et overflødighedshorn af frugter og bær, kostelige krydderier, flødeskum og vaniljecreme.

  • Antal sider232
  • ISBN9788702142075
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato04.12.2012

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Camilla Plum

Camilla Plum, født 1956, er dansk gastronom, foredragsholder, forfatter og madskribent; uddannet industriel designer fra Arkitektskolen. Camilla Plum har skrevet om bl.a. mad, livsstil og forbrugerinformation i aviser og tidsskrifter, og hun har haft tv-programmer om madlavning for og med børn. Siden 1997 har hun sammen med sin mand, Per Kølster, drevet demonstrationslandbruget Fuglebjerggaard i Nordsjælland med kursusaktivitet, restaurant og udsalg af land- og havebrugsprodukter af egen avl.

Camilla Plum har bl.a. skrevet EMMA GAD – VI GIDER IKKE fra 1983 (s.m. Nanna Simonsen), ÆLLE, BÆLLE, FRIKADELLE fra 1997, ET ORDENTLIGT BRØD fra 2002, CAMILLAS HAVEBOG fra 2009, MIT SKANDINAVISKE KØKKEN fra 2011, CAMILLAS KØKKENHAVE fra 2012 og ABRACADABRA: 1001 RETTER FRA CAMILLAS KRYDREDE KØKKEN fra 2014. Hun har siden 1994 været medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi.

Bøger i samme genre