Intelligente celler

Læseprøve
Lytteprøve

Videnskaben om hvordan tanker styrer vores liv

Intelligente celler er et banebrydende værk inden for den nyere biologi. Den internationalt anerkendte cellebiolog, Bruce Lipton, har i mere end 20 år forsket i de mekanismer, hvorigennem celler modtager og behandler information, og i Intelligente celler formidler han denne nye videnskab, kaldet epigenetik, på seriøs, humoristisk og tilgængelig vis, illustreret med tegninger og eksempler fra hverdagen.

Bruce Liptons forskning viser, at gener og dna ikke, som tidligere antaget, styrer vores biologi; dna bliver i stedet styret af signaler uden for cellen, det vil sige det indre miljø, vi selv skaber blandt andet gennem de energimæssige budskaber, der udgår fra vores positive og negative tanker - hjernefunktionen har således afgørende indvirkning på kroppens celler og ændring af underbevidste og begrænsende overbevisninger skaber derfor grobund for et gunstigt vækstmiljø.

Intelligente celler giver en ny forståelse af forbindelsen mellem krop og sind og kan få vidtrækkende konsekvenser for vores helbred og udviklingsmuligheder. Det er, som om Bruce Lipton afdækker det længe savnede forbindelsesled mellem stof og bevidsthed og åbner dørene til en ny livsopfattelse, som kan aktivere de mirakuløse kræfter i bevidsthed og stof

Bruce Liptons videnskabelige indsigt har ændret hans personlige liv. Hans dybe forståelse af cellebiologien indbefatter eksistensen af en udødelig ånd. Han har oplevet, at hans fysiske velvære er blevet styrket og at kvaliteten og karakteren af hans daglige liv er blevet væsentlig øget.

  • Antal sider246
  • ISBN9788702184204
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato11.07.2016
  • OversætterAnnette Leleur

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Bruce Lipton

Bruce Lipton, født 1944, er amerikaner og har en ph.d.-grad i cellebiologi. Han er foredragsholder og en internationalt anerkendt foregangsmand, når det gælder om at bygge bro mellem videnskab og spiritualitet.

Bruce Lipton har været ansat som professor og forsker ved forskellige universiteter, hvor han bl.a. har udført banebrydende stamcelleforskning ved medicinstudiet på Stanford universitet i USA.

Han rejser rundt i hele verden og taler ved konferencer og seminarer om sine videnskabelige indsigter. Desuden er han forfatter til flere bøger, bl.a. INTELLIGENTE CELLER og HONEYMOON-EFFEKTEN. I 2009 modtog han den prestigefyldte Goi Peace Award (Japan) for sit videnskabelige bidrag til harmoni i verden. Bruce Lipton har ved tidligere lejligheder gæstet Danmark.

Læs mere på www.brucelipton.com

Bøger i samme genre