Øen med de ni broer

Læseprøve

En pensioneret oberst, en desillusioneret kriminalkommisær og et kongehus på historiske lerfødder. Læg dertil en hemmelig orden, en kynisk, storrygende monark og en stuepige med en fatal tatovering. I en 350 siders tempofyldt tour de force gennem det danske land og Danmarkshistorien – over kongegrave, tabte provinser, eksploderende fly og glemte grotter under Københavns brostensbelagte gader -  følger vi den verdensvante royalist oberst Lemborg, pensioneret koldkriger med hang til rappe replikker, imens han forsøger at løse, hvad der til at starte med er mysteriet om prinsgemalens døde hund. Men mordet på hunden er blot startskuddet til en hæsblæsende forbryder- og tronranerjagt. For hvem er den mystiske herre, der dukker op på Palæ Bar for at følge den smukke redaktør Wendelshøi hjem? Hvorfor dukker liget af den tatoverede stuepige op ved Furesø? Og hvad er Oldenborggardens dagsorden egentlig?
"Øen med de ni broer" er en skarptskåret spændingsroman og en stærkt underholdende kommentar til det Danmark, vi alle sammen kender så godt, kongehus, garden, sladderbladene og småborgerligheden inklusive.

  • Antal sider416
  • ISBN9788702109276
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato01.09.2011

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Brian Dan Christensen

Brian Dan Christensen (f. 1970) er forfatter, oversætter og sangskriver.

Han har i flere år været redaktør ved litteraturmagasinet Standart, og derudover har han oversat de amerikanske forfattere Garrison Keillor, e. e. Cummings og Norman Mailer.
Brian Dan Christensen har udgivet digtsamlingerne Engle af glas (2003) og Ønskeseddel fra en døende mand (2008). Spændingsromanen Øen med de ni broer (2011), der er Brians romandebut, er oprindeligt skrevet på engelsk (The Island with Nine Bridges).

Brian er født i Danmark, men har i en årrække boet i San Fransisco.

Bøger i samme genre