Bosniske Brødre

Læseprøve
Lytteprøve

Eventyreren Bjørn Harvig har tidligere rejst langt, meget langt, på cykel - men kom frem til, at rejseformen på to hjul alligevel føltes lidt fortravlet. Han kunne godt rejse langsommere, tænkte han, og det gør han så i Bosniske brødre - historier fra en fodrejse. Bjørn Harvig går her alene gennem Bosnien, fra landevej til skovvej til grussti, fra region til region, by til by og hus til hus. Han går for at møde folk undervejs og høre deres historier. Han dumper ind hos mystiske eneboere, skæve eksistenser og hjertevarme folk som Technopræsten, Skyggebokseren og den gamle Miroslav med den heftige slivovitz. Det er en bog om umådelig rejselyst og umage venskaber, om krig, kærlighed og håb om forsoning.

  • Antal sider251
  • ISBN9788702182255
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato03.06.2016

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Bjørn Harvig

Yngste medlem af Eventyrernes Klub. Opvokset i Virum-Sorgenfri. Bosat på Frederiksberg i København

Arbejdede som ung knægt i en årrække med at rense lokummer i Eventyrernes Klub og lagde snapsen på køl inden tirsdagsmødet. Bjørn rejser helst på cykel eller til fods - for så er tempoet ikke for hurtigt og han mener, at netop det giver ham de bedste muligheder for at møde fremmede venner. Bjørn mener, at alle har en god historier at fortælle, det handler blot om, at de for den fortalt til nogen, som giver sig tid til at lytte.

Bjørn rejser ikke ud for at snakke med mennigsdannere eller journalister, men opsøger historier blandt de folk, som han tilfældigt støder ind i på sin vej. Han er altid på jagt efter en god historie - helst der, hvor vi sjældent hører dem fra. Om det så er fra det tidligere Sovjet, Mellemøsten, Pakistan, Kina, Iran, Centralasien, Kaukasus eller Balkan.

Bjørn er uddannet politimand og har arbejdet med unge på Nørrebro i en årrække ved siden af jobbet. Han er forfatter til bøgerne "Igors Æblehave - fortællinger fra en cykelrejse København - Teheran", "Kaukasus & Kildevand - historier fra en rejse til fods", redaktør på "Udlængsel - 27 nye historier fra Eventyrernes Klub", hvor han har en historie med fra Indien, og nu er han aktuel med "Bosniske Brødre".

Bøger i samme genre