Alting flyder

Læseprøve
Lytteprøve

En augustnat i begyndelsen af 1950'erne dukkede et skrin op på loftet af en sjællandsk gård. Skrinet indeholdt bl.a. tre store bundter breve, og det er disse breve, Arthur Krasilnikoff udgav. Brevene er skrevet for ca. 100 år siden af en ung dansk sømand. De er til hans elskede Sidsel, og de fortæller om hans anstrengende, farefulde og spændende tur fra New Yorks havn til Australien.

Bogen udkom oprindeligt i 1989.

  • Antal sider167
  • ISBN9788702258295
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato12.03.2018

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Arthur Krasilnikoff

Arthur Krasilnikoff, (1941-2012) debuterede 1966 med novellesamlingen Skyggehunde. Derefter skrev han fabulerende romaner og noveller - også for børn. Gennembrudet til et større publikum kom med romanerne om Linda. I Som landet ligger og Lindas tid fortæller Krasilnikoff om den kræftsyge, midaldrende kvinde. I bøgerne væves fortid og nutid sammen, og Lindas splittelse mellem at være dansk og føle tilknytning til andre steder spiller en stor rolle.

I 1989 udkom Alting flyder. Romanen fortæller i brevform om den lidt vege danske mand, der i 1800-tallet tager hyre på et sejlskib for at søge lykken i Australien. Historien er fortalt gennem brevene hjem til den efterladte kæreste, og omhandler en gammel verdens forsvinden og en ny verdens opdukken. I novellesamlingen De engelske damer er det europæiske menneskes fremmedhed over for oprindelig natur et centralt tema.

I 1999 udgav Krasilnikoff romanen Nattens rygrad. Den består af en en stor samling fortællinger, der angiveligt bygger på optagelser af de afrikanske buskmænd (san) i Kalahari. Bogen Hvalens øje fra 2004 er erindringsbilleder fra forfatterens barndom på Færøerne.

2011 udkom Græssets tryghed, der rummer en samling af Krasilnikoffs bedste fortællinger.

Bøger i samme genre