Emma, en ca. 30-årig dansk kvinde, er bosat i Nepal, hvor hun arbejder som freelancefotograf. Hun rejser hjem til Danmark for at deltage i sin mormors begravelse, og da hun ankommer til den lille jyske provinsby, hvor morfaderen bor, og hvor hun selv delvis er vokset op, træder hun ind i sin barndom og dens traumer. Hendes historie, der oprulles igennem romanen, er fuld af omsorgssvigt og tragiske hændelser.
Emmas mor Alice, der har haft en tryg, borgerlig opvækst, rejser som 17-årig til København, hvor hun får job som fotomodel, men da hun optræder nøgen og dermed forarger hjembyens småborgerskab, bryder hendes far forbindelsen med hende. Alice får et par år senere Emma, og mor og datter flytter meget rundt, bl.a. bor de på det socialistiske landbrugskollektiv Farmen, hvor moderen er kæreste med kollektivets leder. En brand i Farmens kostald afslører, hvor hult kollektivets idealer og forskrifter om at være ”kærlighedens soldater” i virkeligheden er, og det får Alice til at forlade stedet og søge tilbage til sine forældre, som hun nu i mange år har været uden kontakt med.
Mormoderen og morfaderen – som Emma aldrig har set – bliver nu det hårdt prøvede barns faste holdepunkt. Alice, der indimellem har arbejde som kassedame hos den lokale købmand, ryger ud i et alkoholmisbrug, der ender tragisk. Ved den voksne Emmas hjemkomst – og gennem de mange samtaler, som morfaderen og Emma har i det tomme hus – falder flere ting på plads. Det ender med forsoning og for Emmas vedkommende med en form for accept af de vilkår, hun har været underlagt. Der er en grund til, at hun altid har rejst rundt i verden som freelancer, bange for bindinger og med en frysende usikkerhed på alt.
