Tantrisk kærlighed.

Læseprøve
Lytteprøve

Tantra gør livet sjovere!

Hvad er tantra? Og kan seksualitet sættes i et højere perspektiv, hvor kærlighed, åndelighed og personlig udvikling kommer i fokus?

Bogen henvender sig til singlen på jagt efter kærligheden, mennesker som har mod på at få øje på nye aspekter af sig selv, den hårdtarbejdende børnefamilie med ganske lidt tid til intimitet samt det lange parforhold, der har brug for hjælp til at puste liv i lysten og gnisten igen. Der gives eksempler på parforholdets faldgruber. Gennem humoristisk vejledning og tantriske øvelser får læseren inspiration til at overskue udfordringerne.

Anne Sophie Jørgensen gør tantraen tidssvarende og gør det klart, at tantra kan inspirere og berige seksualitet og kærlighedsliv dén dag i dag.

Bogen er fuld af praktiske øvelser og cases.

  • Antal sider261
  • ISBN9788717045675
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato03.11.2015

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Anne Sophie Jørgensen

Anne Sophie Jørgensen er spirituel lærer og forfatter til en række bøger, der beskriver de mange temaer, hendes undervisning berører i forhold til spiritualitet, tantra og meditation. Hun er grundlægger af det spirituelle center Tigerens Rede Taktsang Denmark, der ligger i den østjyske by Gedved. Hendes arbejde som spirituel lærer og forfatter begyndte for alvor i 1980’erne i tråd med den gryende interesse for meditation, selvudvikling og healing i Danmark. Hun kommer i sine bøger med kvalificerede bud på, hvordan man som individ i et moderne samfund kan have spiritualiteten med i både parforhold, familieliv og arbejdsliv. Forfatterskabet inspirerer til vågenhed over for en bevidsthedsmæssig fornyelse, ikke blot i den enkelte, men på et globalt plan.

Et hovedtema i Anne Sophie Jørgensens bøger er tantra. På Gyldendal er udkommet Tantra for a Modern World (2018), Tantrisk Kærlighed (2015), Den Nye Tantra (2010) og Tantra (2003 ). I tantrabøgerne opdateres en årtusindgammel lære fra Østen og bringes ind i en moderne virkelighed. Både etablerede par, nye kærestepar og singler, der ønsker at arbejde med deres seksualitet og kærlighedsliv, inviteres inden for i den nye tantra. Tantra forstås i Anne Sophie Jørgensens perspektiv som et dynamisk samarbejde mellem kønnene omkring seksualitet, kærlighed og spiritualitet.

Fotograf: Jonna Fuglsang, 2019

Bøger i samme genre